Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Niko Grünfeld om nej til Sydhavnsmetroen: »Vi hejser et flag«

I torsdags valgte alle Alternativets politikere i Borgerrepræsentationen at stemme imod forlængelsen af metrolinjen i Sydhavn. Vi er ikke imod, men debatten er vigtig, siger Niko Grünfeld.

Niko Grünfeld og Alternativet siger nej til metrolinjen i Sydhavn af frygt for en elitær byudvikling i København.
Niko Grünfeld og Alternativet siger nej til metrolinjen i Sydhavn af frygt for en elitær byudvikling i København.

Hvorfor stemte I nej til forlængelsen af metrolinjen i Sydhavn?

»Generelt er vi positive over for grøn transport, men vi har vurderet, at vi ikke ønsker at udbygge gældspresset i København med yderligere ni milliarder kroner. Vi hejser et flag, fordi den samlede gældspakke er uigennemskuelig og noget så høj. Isoleret set er vi ikke imod metrobyggeriet, men det vil skabe en gæld, der vil binde os til en elitær byudvikling.«

Så Alternativet mener ikke, at der skal bygges mere metro i København?

»Jo, vi vil gerne bygge mere metro og mere kollektiv bæredygtig transport, men vi må også konstatere, at det er en høj pris. Vi kan allesammen lide at bruge metroen i dagligdagen, men vi skal også være sikre på, at vi kan finansiere den.«

Hvordan skal folk i Sydhavn så komme rundt i byen?

»Nu bor jeg selv i Sydhavn i Valby, og der er gode transportforbindelser. Og sydhavnsmetroen bliver til noget, den er jo stemt igennem - men vi vil gerne rejse en debat omkring, hvorvidt vi kan blive ved med at udvide metronettet og gældsætte os som en samlet københavnsk kommune.«

Det virker lidt absurd, at I i Alternativet pludselig stemmer nej til en af verdens grønneste transportformer?

»Nej, for vi er både et grønt, socialt og økonomisk ansvarligt parti. Man kan undre sig over, at vi er det første parti, der går ind og tager den økonomisk ansvarlige debat i den her sammenhæng.«

I vil altså hellere have billige boliger til alle end et grønt og miljøvenligt København?

»Vi har flere forskellige ting, vi gerne vil have. Vi vil gerne have et grønt og bæredygtigt København, men det betyder også, at den er økonomisk og socialt bæredygtig. Og lige nu hejser vi et flag og siger; Har vi overhovedet aktiver i København til at betale af på den her enorme gæld. Det er mange år ud i fremtiden, at vi skal sikre os, at vi ikke gambler med københavnernes økonomi.«

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.