Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ni familiemedlemmer er stadig indlagt med forgiftninger

Det ligger ikke endeligt fast, at en familie med rødder i Congo blev forgiftet af svampe, oplyser politiet.

Arkivfoto. Det ligger ikke endeligt fast, at en familie med rødder i Congo blev forgiftet af svampe, oplyser politiet.
Arkivfoto. Det ligger ikke endeligt fast, at en familie med rødder i Congo blev forgiftet af svampe, oplyser politiet.

Ni familiemedlemmer er fredag formiddag stadig indlagt med forgiftninger på Rigshospitalet, hvor status på deres tilstand er uændret.

Det oplyser vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

»Der er ikke noget nyt siden i går (torsdag, red.), men vi skal nok melde noget ud, hvis der sker ændringer,« siger han.

To børn i familien, heriblandt en 15-årig, mistede torsdag livet. Mistanken går på, at familien har spist nogle giftige svampe.

»Vi er stadig i gang med en række undersøgelser, så vi kan ikke endeligt sige, at forgiftningen skete efter at have indtaget svampe«, siger Søren Ravn-Nielsen.

Der er tale om en familie på i alt 12 personer fra Haslev. Den ene person, en dreng, viste ingen symptomer på forgiftning og blev derfor udskrevet.

Forældrene stammer fra Congo.

Af hensyn til de personlige forhold ønsker Søren Ravn-Nielsen ikke at oplyse om børnene og forældres alder, men han fortæller, at samtlige af parrets børn er under 18 år.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.