Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Netto i ny kopianklage, men tidligere DR-direktør afviser alle beskyldninger: »Groft æreskrænkende«

Arkivfoto af Døgnnetto i København.
Arkivfoto af Døgnnetto i København.

En iværksætter har på Facebook beskyldt tidligere generaldirektør i DR, Kenneth Plummer, for at stjæle sin ide og sælge den til Netto. Men Kenneth Plummer afviser pure beskyldningerne, som han kalder æreskrænkende. Netto har dog fjernet varen fra butikkerne, mens discountkæden undersøger sagen.

Anklagen om ide-tyveri er fremsat søndag på Facebook af iværksætteren Kenneth Tram, der har udviklet en vindhætte, der mindsker mikrofon-støj i headsets til telefoner. Han mener, at hans ide er blevet stjålet efter et netværksmøde tidligere i år, hvor han mødtes med Kenneth Plummer, der er direktør i virksomheden Ronald A/S, der blandt andet sælger varer til Netto.

Ifølge anklagen på Facebook, som på få timer er blevet delt og ‘liket’ hundredvis af gange, skulle Plummer have anbefalet Kenneth Trams produkt, phoamy, til en anden virksomhed, Descom A/S, hvor Plummer sidder i bestyrelsen. Her blev produktet afvist, men ifølge Kenneth Trams beskyldninger blev ideen bragt til produktion og solgt til Netto gennem Ronald A/S.

Men sådan forholder det sig ikke, lyder det fra Kenneth Plummer.

»Vi har fuld dokumentation for, at varen blev præsenteret og bestilt i juli 2016 - længe før mødet, der først fandt sted i februar i år,« siger han til BT.

Selvom Nettos marketingchef, Martin Hasgard Olesen, oplyser over for BT, at supermarkedskæden fjerner varen fra butikkerne, mens sagen undersøges, så ryster Kenneth Plummer ikke på hånden.

»Det er der styr på,« lyder det.

Kenneth Plummer oplyser, at sagen nu overdrages til advokat, da han finder anklagen mod ham »groft æreskrænkende«. Injurier straffes efter straffeloven.

»Jeg er rystet over den anklage, jeg er mødt med på sociale medier. Jeg ville med min anbefaling blot hjælpe ham. Jeg er både vred og ophidset over at blive beskyldt for at stjæle ideer,« siger han.

Kenneth Tram har fastholdt sin kritik over for BT.

Dansk Supermarked, som Netto er en del af, forventer, at det kan tage et par dage at få afklaret sagens omstændigheder.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.