Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nej, EU er ikke skyld i mangel på regler for vandscooter, Kenneth Kristensen Berth

Kommunerne kan fastsætte de regler, de vil, så længe de står i forhold til formålet "Det er da glædeligt," siger DF-ordføreren. "Usmageligt, at udnytte en tragisk situation til at angribe EU," siger Jan E. Jørgensen (V).

ARKIVFOTO. Folketingsmedlen Kenneth Kristensen Berth
ARKIVFOTO. Folketingsmedlen Kenneth Kristensen Berth

Efter søndagens tragiske ulykke i Københavns Havn, hvor to amerikanske kvinder omkom, var de i Dansk Folkeparti hurtige til at give EU skylden - ikke direkte for dødsulykken, men for, at der ikke findes strenge regler og forbud mod at sejle med vandscootere i havne og tæt på kysterne.

»Jeg synes, vi skal tilbage til en situation, hvor det er op til kommunerne at finde ud af, om de vil tillade vandscootere,« sagde Dansk Folkepartis EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth, til TV2 og tilføjede:

»Det er problematisk, at man bruger regler for det indre marked til at bestemme i hvilket omfang, vandscootere skal være tilgængelige i Danmark.«

I dagbladet Politiken blev til det på dagen til følgende overskrift: »Forbud mod vandscootere blev fejet til side for at tækkes varernes frie bevægelighed.« Nu med en anden DF’er, nemlig Københavns kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen som kilde.

I løbet af få timer blev EU - helt uretmæssigt - gjort til skurken for, at der ikke findes flere og strengere forbud mod vandscootere i Danmark. Kenneth Kristensen Berth henviste til en dom, som Højesteret afsagde i 2010 på baggrund af en svensk domstols fortolkning af EU-retten i en lignende sag.

Her fik sagsøgerne, som repræsenterede forhandlere og producenter af jetski og vandscootere medhold i, at det hidtidige meget generelle danske forbud mod vandscootere var i strid med EU-regelrne for det indre marked.

Men læser man dommen, så siger den intet om, at kommunerne ikke kan indføre forbud mod vandscootere.

Tværtimod forholder den sig til om det gældende forbud er proportionalt. Det vil sige, om det står i rimeligt forhold til de problemer, forbuddet skal løse - at skåne miljøet, nedbringe støjgener og hindre at badende og andre kommer til skade.

I dommen fra Højesteret hedder det:

»Forbuddet er endvidere ikke proportionalt, men går langt videre end hensynene til miljø og sikkerhed kan begrunde.«

Og lidt længere senere i dommen hedder det i en sammenligning med regler for speedbåde. :

»Det er i den forbindelse også uforståeligt, hvorfor der stort set gælder et totalforbud mod sejlads med vandscootere, mens speedbåde kan sejle næsten overalt. Ved reguleringen af sejlads med speedbåde er det tydeligt demonstreret, at det er muligt at foretage en målrettet og præcis regulering.«

De daværende danske regler var altså dengang langt mere restriktive end nødvendigt. Det såkaldte vandscooterbekendtgørelse fra 1994 betød, at der fra sommeren 1995 blev udstedst et generelt forbud mod at sejle med vandscootere med mulighed for, at de daværende amter - senere kommunerne - kunne give dispensation.

Det havde de imidlertid kun gjort i yderst beskedent omfang. I retten blev der fremlagt dokumentation for, at der har kun været udlagt fem vandscooterbaner, hvoraf to fortsat eksisterede på daværende tidspunkt  – en bane ud for Grenå og en bane i Københavns Nordhavn.

Et næsten totalt forbud mod brug af vandscootere var altså i strid med reglerne for det indre marked og reelt derfor en teknisk handelshindring for vandscootere.

Men dommen siger intet om, at man ikke i kommunerne kan indføre forbud og restriktioner, som man vil,. så længe der er proportion mellem restriktionerne og de formål - sikkerhed, miljø og så videre - som de skal opnår.

Venstres ordsører siger, at det er helt forkert, når Dansk Folkjeparti på den måde skyder skylden på EU.

»Det er smagløst at bruge så tragisk en begivenhed i et slagsmål mod EU. Det bør ikke være svært at sætte sig ind i for en EU-ordfører, og så må man lade være med at videregive forkerte informationer. Enhver kan forstå, at hvis et land indfører nogle regler, som forhindrer bestemte varer i at komme ind i landet ud fra nogle helt forkerte begrundelser, så er der noget galt,« siger han.

Kenneth Kristensen Berth siger, at han er glad for, at der alligevel ikke er EU-hidringer for forbud og regler for vandscootere:

»Det glæder mig da, for så kan vi jo få indført de regler i en fart,« siger han.

Men du henviser til en dom i Højesteret, og den siger noget andet?

»Højesteret har tolket en EU-dom omkring de svenske regler for vandscootere - en klage fra nogle interesentgrupper for vandski og vandscootere, som så har klaget over de danske regler, og Højesteret i Danmark afsiger så en dom, som gør at de hidtidige danske regler kendes ugyldige....«

Jo, men de hidtige regler underkendes af Højesteret med henvisning til EU-retten, fordi der er tale om generelle regler som ikke står i forhold til det, de skal løse. Men EU blander ikke i, hvilke forbud, kommunerne har. Hvorfor hævder du det?

»Det er jo sådan, at det i den reelle verden er blevet fortolket sådan i Danmark, at kommunerne ikke har muligheder. Men hvis EU-Kommmissioenn siger, at de ikke har problemer med mere restiktive regler, så synes jeg bare, at vi skal komme i gang.«

Men du har skudt skylden på EU, mens det i virkeligheden er kommunerne, som har muligheden for at indføre regler. Er det rimeligt?

»Som jeg ser det, så er det Højesteret, der har fortolket en EU-afgørelse. Uden den EU-afgørelse havde Højesteret ikke haft nogen grund til at ophæve de gældende danske regler. Men hvis Højesteret har anlagt en forkert fortolkning, så er det kun glimrende.«

Nej, Højesrets fortolkning af EU-reglerne er ikke forkert. Den handler bare om noget andet. Kommunerne kan indføre regler for brug af vandscootere...

»Men det er der så ikke nogen der har gjort.«

Jo, det har mange gjort. Blandt andet i København.

»Så må flere se at komme i gang. Det er min bedste overbevisning.«

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.