Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Naturbrande spreder sig flere hundrede kilometer - nord for polarcirklen

Tyk røg fra omfattende naturbrande i Vestgrønland spreder sig flere hundrede kilometer til siderne. Det er de største naturbrande, der nogensinde er observeret i Grønland.

Det kan synes mærkværdigt, at en gigantisk arktisk ø med is i op til tre kilometers tykkelse kan være ramt af enorme naturbrande.

Men sådan er ikke desto mindre situationen i disse dage i dele af Vestgrønland.

Så omfattende er brandene, at de tydeligt aftegner sig på satellitoptagelser, og alt peger på, at der er tale om langt de største naturbrande i Grønland i nyere tid.

Den største af brandene har et areal på over ti kvadratkilometer, men der er adskillige andre mindre naturbrande i de isfrie områder mellem Grønlands næststørste by Sisimut (tidligere Holsteinsborg) og Kangerlussuaq (Sdr. Strømfjord).

For en uges tid siden fløj Qeqqata Kommunes beredskabschef Ole Kreutzmann og regionsleder Johan Danielsen med en S-61 helikopter på rekognoscering til det største område i brand.

»Branden havde da en udbredelse på ca. 4,5 kilometer på den ene led. Den anden led var ikke mulig at vurdere på grund af røg. Brandstedet er en halvø, hvor formentlig en fjerdedel af halvøen brænder. Der er således næring til flere ugers brand med risiko for spredning via en smallere passage,« skriver de lokale myndigheder ifølge avisen Sermitsiaq i en pressemeddelelse.

Røgen stiger hele to kilometer op i atmosfæren og breder sig ifølge grønlandsk politi flere hundrede kilometer til siderne. Af samme årsag har myndighederne forbudt al færdsel og jagt i området, hvor bl.a. mange rensdyr græsser.

Grønland rummer praktisk taget ingen skov, men ifølge professor ved Lund Universitet og ekspert i det arktiske kulstofkredsløb, Torben Røjle Christensen, er der efter alt at dømme tale om brand i en slags tørv, som ligger i overfladen af den vestgrønlandske tundra.

»Det kan give anledning til en meget betydelig og lynhurtig udledning af CO2,« siger han.

Han understreger, at der ikke er dokumentation for, at de aktuelle brande er en konsekvens af klimaforandringer.

Dog siger han, at hvis det grønlandske klima bliver mindre nedbørsrigt i årene fremover, må man forvente flere af de store og opsigtsvækkende naturbrande i de øde arktiske landskaber deroppe.

Det stærkt brandbare materiale er skabt af årtusinders ophobning af organisk materiale fra småbuske og andre mindre planter, som med tiden er blevet presset ned under overfladen. Brandene er formentlig opstået af lynnedslag.

Der findes ingen statistik over grønlandske naturbrande, men ifølge varmemålinger gennem 15 år fra satellitten Modis har der i de senere år været en betydelig stigning i såkaldte hotspots i Grønland – ekstra varme områder, som meget vel kan være naturbrande.

Men langt de fleste af disse hotspots er blevet målt i indeværende år.

En af de største bekymringer i forhold til de igangværende klimaforandringer er stigende udslip af metan og andre drivhusgasser fra tøende arktisk tundra.

Spørgsmålet er, om verden nu også bør begynde at bekymre sig for stærkt CO2-udledende tørvebrande i det høje, men stadigt varmere nord.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.