Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nattevagt forgreb sig på fastspændt kvindelig patient

54-årig nattevagt blev frifundet i byretten, men landsretten har nu dømt ham for to overgreb på patienter.

København: Gennem et vikarbureau fik en 54-årig mand for nogle år siden job som nattevagt blandt nogle af samfundets svageste, nemlig psykiatriske patienter. Det udnyttede han til at forgribe sig på to kvinder. Nu skal han i fængsel.

Det ene offer i sagen var en kvindelig psykiatrisk patient, der lå fastspændt, mens manden forgreb sig på hende.

Torsdag er manden ved Østre Landsret blevet dømt i sagen.

I første omgang blev han frifundet af Retten i Glostrup, men anklagemyndigheden valgte at anke. Dommen lyder på fire måneders fængsel. Den ene måned skal dog umiddelbart ikke afsones, men er gjort betinget.

Det var tilbage i efteråret 2012, at nattevagten havde sin gang på Psykiatrisk Center Hvidovre. Centret har til huse på Brøndbyøstervej i Brøndby ved København.

Her lå en kvinde fastspændt på afsnit 811, da nattevagten udnyttede situationen til at stikke hånden ned i hendes trusser. Kvinden har under sagen fortalt, at hun blev afvist af ledelsen på stedet, da hun ville anmelde overgrebet.

I 2014 gik kvinden efter råd fra sin psykolog til politiet. Her fik hun at vide, at der i mellemtiden havde været endnu en sag med samme nattevagt.

Den udspillede sig i september 2013 på afsnit D2 på Psykiatrisk Center Amager på Digevej i København. Her havde manden slikket eller kysset en medicinpåvirket kvinde på brysterne.

Landsretten mener, at begge overgreb er en overtrædelse af straffelovens paragraf 232 om blufærdighedskrænkelse. Anklagemyndigheden gik efter at bringe en grovere paragraf i stilling i forbindelse med overgrebet på den fastspændte.

Stod det til anklager Anders Larsson, så skulle nattevagten være dømt efter straffelovens paragraf 219. Den forbyder blandt andet, at ansatte på psykiatriske afdelinger har samleje med patienter.

Østre Landsrets dom kan ikke umiddelbart ankes til Højesteret. Det kræver en særlig tilladelse og at sagen skønnes at have principiel karakter.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.