Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Natligt drama i Greve: Ugegammelt Facebook-ægteskab endte i kvælertag

En afghansk mand blev natten til søndag anholdt for vold mod sin nygifte hustru.

Ægteskabet kan både være kortvarigt, stormfuldt og til tider farligt. Det kan et nygift par fra Greve sandsynligvis nikke genkendende til, skriver bt.dk.

Natten til søndag anholdt Midt- og Vestsjællands Politi en 19-årig mand fra Afghanistan, efter han havde overfaldet sin hustru.

Blandt andet havde han udsat sin 30-årige hustru for et kraftigt greb om hals og nakke med blodudtrædninger til følge. Det var offerets søster, der selv blev slået under overfaldet, der alarmerede politiet.

Voldsepisoden var samtidig en tragisk kulmination på et ganske kort bekendtskab. Ifølge vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi har parret kun kendt hinanden i ganske kort tid og været gift i knap en uge.

»De har mødt hinanden via Facebook for kort tid siden. Det er ikke mange dage siden, de blev gift. En uges tid, vil jeg tro,« siger politikredsens vagtchef.

Meget tyder på, at det ægteskab får svære vilkår for fremtiden. I hvert fald har ordensmagten nu mistanke om, at den 19-årige gerningsmand opholder sig i Danmark på et ulovligt grundlag. Han har i hvert fald opholdstilladelse som asylansøger i Tyskland og adresse samme sted. Den 30-årige hustru er herboende.

Manden blev fremstillet i grundlovsforhør søndag eftermiddag og er nu varetægtsfængslet i fire uger.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.