Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Narko i hemmeligt rum koster belgier ni års fængsel

Toldere i Frøslev fandt hemmeligt rum i belgiers bil. Her skjulte han flere kilo amfetamin af høj kvalitet.

Sønderborg: En 25-årig belgisk mand er tirsdag i Retten i Sønderborg blevet idømt ni års fængsel for besiddelse af 11,5 kilo amfetamin med henblik på salg.

Manden blev 26. januar af Skats toldere kontrolleret ved grænsen i Frøslev. I den bil, han kørte i, blev der fundet et indbygget skjult rum.

Her fandt tolderne den store mængde amfetamin, som oven i købet viste sig at være af en meget høj kvalitet. I retten tilstod belgieren forbrydelsen, oplyser politiet.

- Det er en alvorlig sag, hvad retten jo med dommen også markerer. Jeg er glad for, at stoffet ikke nåede videre, siger anklager Kasper Nygaard Jensen i en skriftlig kommentar.

Anklageren er også tilfreds med, at retten ved udmålingen af straffen lagde vægt på amfetaminens høje renhed og dermed den styrke, den har.

Samtidig konfiskerede retten den specialbyggede bil, så den ikke længere kan bruges til smugling.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.