Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Nadia Nadim, da du kom her til Danmark, havde du brug for os. Nu er det os, der har brug for dig«

Berlingskes chefredaktør Tom Jensens tale til Årets dansker 2017, Nadia Nadim.

BMINTERN - Årets Dansker 2017
BMINTERN - Årets Dansker 2017

Årets Dansker 2017 er fundet.

For Årets Dansker gør sig det gældende, at vedkommende har stræbt mod og nået nogle af de højeste mål, selv om udgangspunktet var sværere end de fleste andres.

Årets Dansker 2017 udfolder sine stærke ambitioner – og gør det på mere end ét område. Samtidig.

Årets Dansker 2017 er blevet et forbillede for mange, ikke mindst unge piger, som har kan se, hvordan det kan lade sig gøre at bryde igennem ikke bare ét glasloft, men måske snarere to eller tre. Hvis man har talentet, viljen – og personligheden til det.

Årets Dansker 2017 er ikke bange for at bruge denne personlighed – heller ikke til at sige sin klare mening engang imellem, når der er brug for det.

Årets Dansker 2017 blev ikke født i Danmark, men i Afghanistan. Hun måtte flygte med sin mor og sine søskende, efter at hendes far, der var general i den afghanske hær, blev henrettet af Taleban, da hun var ni år. Målet var egentlig London – men familien endte tilfældigvis i Danmark.

Hun kom til Danmark, slog sig med sin familie ned i Nordjylland. Blev dansk statsborger – og blev i 2017 intet mindre end et nationalsymbol takket være sit talent for at spille fodbold.

De fleste har nok gættet nu, at Årets Dansker 2017 er Nadia Nadim.

Valgt af Berlingskes abonnenter og juryen – og valgt ganske klart.

Når det blev dig, Nadia Nadim, der nu kan kalde sig Årets Dansker, så er det utvivlsomt summen af de utroligt mange enkeltdele, der gør dig til en helt usædvanlig personlighed.

Og som har gjort dig det stærkest tænkelige symbol på, hvor langt positive ambitioner kan bringe mennesker, der kommer til Danmark udefra.

Du er fodboldspiller – og kvinde.

Du er kvindelig fodboldspiller – og en af de største fodboldstjerner i Danmark.

Du har været med til at føre kvindefodbolden frem fra en tilværelse i det obskure – til en plads i rampelyset med seerrekorder, når de store kampe spilles.

Og du inspirerer piger til i større tal end nogensinde før at kaste sig over fodboldspillet selv.

Du vandt sammen med kvindelandsholdet sølv ved Europamesterskaberne i sommer – og scorede i både kvartfinalen, i semifinalen og i finalen.

Men, Nadia Nadim: Det er meget i sig selv. Men du er meget mere end en fodboldspiller.

Du er beviset på, at man kan komme til Danmark under de vanskeligste vilkår - som det er, når man må forlade sit hjemland på flugt – og alligevel sætte sig de største mål her. Og nå dem.

Du taler 9 sprog, har haft en professionel fodboldkarriere både i USA og nu om lidt i Manchester City i England – så du er både dansker og en ægte verdensborger.

Du synes at overkomme det umulige og er i fuld gang med at læse til læge, samtidig med at din fodboldkarriere er på sit højeste.

Du har arrangeret fodboldskoler og møder i det hele taget dine mange fans med stor åbenhed.

Du har vundet meget allerede: Årets fodboldspiller 2017. EM-sølv i sommer. Det amerikanske mesterskab med Portland her i oktober. For blot at nævne nogle af dine udmærkelser.

I min forberedelse til talen her har jeg selvfølgelig læst en del om dig, Nadia Nadim, og under min søgen faldt jeg over en artikel helt tilbage fra 2007 bragt i Politiken. Det var inden du kom på landsholdet, lige inden du fik dit statsborgerskab – men efter at tilstrækkeligt mange havde fået øjnene op for dit talent.

I artiklen fortæller du om at komme til Danmark som 12-årig. Om hvordan I egentlig troede, I var nået til England. I stedet satte menneskesmugleren jer af lastbilen i Randers, Danmark og forsvandt. Påskemorgen år 2000.

Du fortæller også, hvad dit første minde fra Danmark var:

»En rar politibetjent! Han hjalp os meget. Det var megafedt. Det var påskedag, så alle butikker var lukkede, da vi kom ind i Randers klokken fem om morgenen. Vi var megasultne, og så kører han lige ud og køber mælk og syltetøj og det hele. Det var fedt«.

Du kom til Danmark. Og mødte en venlig politimand, der hjalp dig og familien, da I havde brug for det.

For nogle uger siden skrev journalisten Torben Steno i en kommentar i Berlingske om nomineringen af dig til Årets Dansker. Her satte han egentlig meget præcist ord på det, jeg er sikker på mange læsere har tænkt, da de stemte på dig. Steno skrev:

»Nadia Nadim er nomineret til årets dansker i Berlingske. Den slags hædersbevisninger er der alt for mange af i Danmark til, at de får en egentlig betydning. Men med Nadia Nadim er der måske en chance for at gøre en undtagelse. Ikke for hendes skyld. Hun kommer sikkert til at bade sig i masser af priser fremover. Men for Fædrelandets skyld bør hun blive årets dansker. Danmark har nemlig mere brug for hende, end hun har for os.«

Enklere kan det faktisk ikke udtrykkes. Enklere kan man ikke sige det, du har opnået:

Nadia Nadim, da du kom her til Danmark, havde du brug for os. Nu er det os, der har brug for dig.

Derfor er du Årets Dansker 2017. Du får prisen for at være et menneske, en personlighed, som vores fælles Danmark, dit og mit Danmark, siger det har så meget brug for. Hjerteligt tillykke.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.