Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nabo til Kærshovedgård: »Vi ved ikke rigtigt, hvor nervøse vi skal være«

Samtlige personer på tålt ophold skal indkvarteres på Kærshovedgård ved Ikast, bebuder udlændingeminister Inger Støjberg, som her vil »utåleliggøre« tålt ophold. En nabo til stedet frygter de fremtidige beboere, mens en præst i sognet forsøger at hjælpe dem, der allerede er flyttet ind.

Kærshovedgård ved Ikast er ved at blive omdannet til udrejsecenter med en kapacitet på op til 600 personer.
Kærshovedgård ved Ikast er ved at blive omdannet til udrejsecenter med en kapacitet på op til 600 personer.

»Vi synes jo ikke, det er det rareste klientel.«

Sådan lyder det fra 26-årige Helle Pedersen, der sammen med sin kæreste og et-årige søn forbereder sig på at blive nabo til alle de personer, der er på tålt ophold i Danmark.

Udlændingeminister Inger Støjberg (V) bebuder i dagens Politiken, at hun har igangsat et lynforløb, så reglerne for personer på tålt ophold kan blive strammet. Sanktionerne for at overtræde opholds- og meldepligt øges, og elektroiniske fodlænker skal indgå som en del af straffen. Desuden skal de i alt 69 personer på tålt ophold flyttes til det tidligere åbne fængsel Kærshovedgård ti kilometer sydøst for Ikast.

Mens strammere regler lyder betryggende for Helle Pedersen, der bor i det midtjyske område med åbne vidder, marker og skove, er hun dog fortsat bekymret over udsigten til at bo ved siden af folk, der har begået noget kriminelt og er uønskede i Danmark.

Voldtægtsforbrydere eller svindlere

»Lige den her gruppe bekymrer os. Især fordi vi ikke kan få at vide, præcist hvad de har lavet – om det er voldtægtsforbrydere og mordere eller folk, der har svindlet med papirer. Vi kan kun få at vide, at de har begået kriminelle gerninger. Så vi ved ikke rigtigt, hvor nervøse vi skal være,« siger hun.

Lige nu bor der 36 afviste asylansøgere på centret ifølge institutionschef Anne Marie Borggaard. Men når der er blevet bygget et hegn, lavet adgangskontrol og sat videoovervågning op til august, kommer dem på tålt ophold og udviste kriminelle også.

Helle Pedersen har som flere andre i lokalområdet været til borgermøde i den lille by Bording, der ligger lige nord for asylcenteret, for at høre mere om nytilflytterne.

»Det var beroligende, og det blev taget seriøst, at vi var urolige. Politimesteren tog et ekstra møde med os naboer, og vi fik at vide, at politiet vil prøve at patruljere mere i området derude, og at man vil lave nogle aktiviteter for beboerne derovre, så de ikke skal væk fra centret, for at have det sjovt,« siger hun.

Ingen problemer indtil videre

Frygten går blandt andet på, at beboere vil lave hærværk eller stjæle, hvis de keder sig. Hvad angår de afviste asylansøgere, der allerede er flyttet ind, har der dog ikke været nogen problemer, understreger Helle Pedersen.

»Men vi håber, at de ikke bare kan løbe rundt hos os, hvis der bliver tale om fodlænke. Hvis de ellers kun har meldepligt, kan man godt forestille sig, at de bliver lidt frustrerede her i ingenmandsland,« siger hun.

Lindvig Osmundsen er lokal sognepræst i Bording og Christianshede, og han ser flere af de afviste asylansøgere, der allerede er flyttet ind på Kærshovedgård. En del af dem kom nemlig i kirker, inden de blev flyttet til Ikast, og de nykristne ønskede at fortsætte kirkegangen i Midtjylland.

»Jeg har kontakt til 22 af dem. Vi har lavet en frivillig kørselsordning, så de kan deltage i gudstjenesten hver søndag, og en gang om ugen mødes vi til noget, vi kalder bibelcafe, hvor vi læser kapitler fra det nye testamente, synger og får en kop kaffe,« fortæller han.

Nogle har været her 10-15 år

Sproget er en udfordring, men flere af de nykristne er iranere, der har været i Danmark 10-15 år, så de taler godt dansk. Ellers foregår kommunikationen på engelsk. Præsten og menigheden prøver at give de afviste asylansøgere »et frikvarter« indimellem.

»Vi snakker om deres situation, om kulturforskelle og om alt muligt. De afviste asylansøgere får jo tre måltider mad om dagen, de får en seng at sove i, og så har de meldepligt en gang i døgnet. Ellers må de ingenting. De må ikke gå hen til naboen og spørge, om de må feje deres stald.«

»Så det er faktisk allerede utåleligt - også for dem, der ikke er på tålt ophold, men bare er havnet i et land, der ikke vil have dem,« siger Lindvig Osmundsen.

»De kæmper for deres livsmod«

Han fortæller at de afviste asylansøgere gør, hvad de kan, for at få indhold i dagen. To er kommet med i den lokale fodboldklub og andre er kommet med i en løbeklub mandag aften.

»De vil ikke rejse hjem, for hvem vil rejse hjem til det land, man er flygtet fra af frygt for sit liv? De sidder i en fastlåst situation, og de kæmper for deres livsmod hver dag. Det er hårdt at være vidne til,« fortæller sognepræsten.

De 69 mennesker, der i dag lever på tålt ophold i Danmark, er udlændinge, der enten vurderes at være til fare for statens sikkerhed, udlændinge der har begået kriminalitet og derfor er blevet udvist, eller udlændninge, der har begået en alvorlig forbrydelse i udlandet. De må ikke tage arbejde eller drive forretning.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.