Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Når unormalt er normalt

»Tværs« er nyt på P3, selv om programmet er ældre end TV-serien»Matador«. For relanceringen af Danmarks længst kørende radioprogram for unge er en ny begyndelse til et univers, hvor deter almindeligheden, som er i fokus

Socialrådgiver m.m Tine Bryld.
Socialrådgiver m.m Tine Bryld.

Enhver voksen nikker anerkendende, når samtalen falder på Tine Bryld. Socialrådgiveren med den dybe, varme stemme var en institution i institutionen for dem, som i dag blinker med øjet, når de kalder sig unge. Hendes rådgivning og samtaler med unge gennem 36 år i radioen har ikke bare givet hende en plads i baghovedet på alle, som lyttede med, helt konkret er hendes navn nu også at finde på Google Maps, ja, nærmere bestemt på pladsen foran det gamle radiohus på Frederiksberg.

Men spørger du en 15-årig i dag, om hun har hørt Tine Bryld, så flakker blikket formentlig af andre grunde.

Og det vil P3 ikke lave om på. Det kan kanalen ikke, for Tine Bryld forlod radiostudiet for ni år siden og derpå verden få år senere.

Men ånden fra 36 års samtaler med unge den skal tilbage, hvis man spørger Sara Bro Sæhl, redaktør på P3. Og den kan programmets nye vært, Sara Bovin, levere.

»Sara Bovin er ikke den nye Tine Bryld; det kan ingen være. Hun er ikke den samme, programmet er et helt andet. Men hun har ånden. Den, hvor man taler lige ud af posen, rådgiver, og hun forstår og respekterer de unge, men er aldrig bedrevidende. Det kan hun,« siger Sara Bro Sæhl.

»Sara Bovin har aldrig lavet radio før, men vi kunne mærke, at hun brændte igennem. Og så er hun god til at pege på temaer, som vi, der ikke har været unge længe, ikke rigtig kan se eller huske længere. Sådanne helt almindelige problemer, som kan føles enorme.«

Efter Tine Bryld forlod radioen, blev »Tværs« til noget andet. Det var et mere fortællende program uden den store lytterinddragelse, hvor unges barske erfaringer blev gennemgået og talt igennem. Programmet vandt priser og var populært, så da det skulle relanceres, var det ikke, fordi programmet i sin daværende form var dårligt. Det var bare ikke tæt nok på.

»P3 skal være der, hvor vores lyttere er. Vi skal tættere på de unges virkelighed. Så tæt, at vi kan mærke, hvad der optager dem. Hvad der bekymrer og rører dem. Og det skal være bredere i den forstand, at vi skal tæt på det helt almindelige unge menneske,« forklarer Sara Bro Sæhl.

Den helt almindelige unge findes i statistikkerne – dem, som fortæller, at følelser som ensomhed og utilstrækkelighed er en del af hverdagen for de helt almindelige. At blive voksen, mens der holdes tusind spejle op foran én i form af Instagram, Snapchat og selv Facebook, gør, at det kan være svært at finde sig selv blandt alle de versioner af én, der er.

»De unge ser sig meget udefra og ser, hvordan de kan opfattes af andre. Vi vil gerne have, at de oplever, at det er normalt at være unormal: Alle har deres ting, men hvis I deler det og hjælper hinanden, kan I mærke, at det er en god ting.«

Det er mandag aften, universet for de almindelige ualmindelige unge er i radioen. Men hvor radio for bare få år siden var her og nu, ellers missede man det, har sendetidspunktet ifølge Sara Bro Sæhl ikke helt samme relevans i dag. De unge streamer programmet, når de har lyst, finder hinanden i de dertilhørende Facebook-grupper og hjælper hinanden med at hjælpe. Så nu skal det bare have tid.

»Vi er overbevist om, at vi rammer noget, for det kan vi høre på de unge, vi og især Sara Bovin har talt med omkring programmet. De rækker ud og vil meget gerne høre andres historier, komme med råd og fortælle deres egen historie,« siger Sara Bro Sæhl.

Relanceringen er bare en enkelt brik i et større samarbejde på tværs af kanalerne i DR, som har til formål at gøre overgangen fra barn til voksen lidt nemmere.

kultur@berlingske.dk

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.