Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Når meningerne står i kø

For første gang er danske politiske kommentatorers rolle kortlagt. Ny ph.d.-afhandling ser kritisk på deres manglende argumenter, deres postulater og roller som orakler.

mette
mette

Læs den politiske kommentar op og sig, hvad du tænker undervejs.

Det var retoriker Mette Bengtssons besked til en række respondenter, der deltog i hendes nye ph.d.-afhandling om politiske kommentatorer.

En af respondenterne sagde: »Det er vigtigt for mig, at kommentatorerne kommer med argumenter. For når jeg diskuterer politik med mine venner, kan jeg jo ikke bare sige, at Nikolaj Wammen er et godt bud på en ny forsvarsminister og så bruge som argument, at det siger Thomas Larsen.«

Og ifølge Mette Bengtsson, Københavns Universitet, ramte respondenten sømmet på det politiske kommentatorhovede. Politiske kommentatorer, massivt til stede i medierne fra omkring 2005, da TV gjorde dem til stjerner, bør droppe postulaterne og være bedre til at argumentere for, hvorfor de mener, som de mener. De bør være mere klare i spyttet om, hvem og hvad der er afsender af deres udtalelser. Er det personlige holdninger, fakta eller rygter? Ifølge retorikeren virker det desuden som om, kommentatorerne ofte håber, at deres tillagte rolle som orakler vil få os til at tro på deres udlægning af den politiske tekst.

I sin afhandling med den lidet mundrette titel »For borgeren, tilskueren eller den indviede? En praksisorienteret retorisk kritik af avisens politiske kommentarer« har Mette Bengtsson nærlæst og analyseret 90 tekster fra ni politiske kommentatorer på seks af de største landsdækkende aviser, herunder Berlingske, under valget i 2011.

Hun argumenterer blandt andet for, at selv om kommentatorerne har meget at byde på og hjælper os til at forstå det politiske liv, så er den måde, de praktiserer genren på, ikke særlig konstruktiv for den politiske debat.

Ved de så meget hver uge?

»Kommentatorerne løber ofte med nogle forståelser, de har samlet op,« siger Mette Bengtsson.

»De siger tit, »vælgerne synes«, »alle mener«, »befolkningen synes«. Men den slags er med til at sløre, hvem det er, der taler. Det skaber en virkelighed. Pludselig synes alle, at Søren Pape er uduelig. Men hvorfor? Vi overtager nogle holdninger til og opfattelser af politikere, som kan være ubegrundede.«

Politiske kommentatorer bruger den slags i så overdrevet omfang, at man kan komme i tvivl, om hvorvidt de virkelig har den eksklusive adgang til topniveauet i politik, mener Mette Bengtsson.

»Ved de så meget hver uge? Har de mødtes så meget med partitoppen? Hans Engell har måske, men andre har højst sandsynligt ikke.«

Nu vi er ved den tidligere konservative politiker. Ekstrabladet bragte en af hans kommentarer den 21. april. I den skriver Hans Engell blandt andet, med et af kommentatorernes mest yndede udtryk, at »der er ingen tvivl om«:

»Men der er ingen tvivl om, at partiets nye STOP-kampagne koster dyrt. Den skræmmer klassiske konservative vælgere væk og tiltrækker ikke nye.«

Her får Hans Engell det til at lyde som et faktum, at Ks kampagne vil skræmme klassiske konservative vælgere væk, mener Mette Bengtsson. Hun spørger retorisk: »Hvad er det i kampagnen, der gør, at han tror det? Og har han tal på, at det skræmmer vælgerne væk? Eller er det blot en spådom?«

Hans Engell:

»Hun begår den fejl, at hun måler politiske kommentatorer ud fra en målestok, der mere er universitetets. Det er at blande æbler og pærer. Min vurdering er baseret på en kombination af kilder, jeg har talt med, plus min klare fornemmelse for, hvordan den typiske konservative vil reagere på kampagnen. Jeg bruger mig selv som erfaringskilde.«

Berlingske bad også vores egen politiske kommentator, Thomas Larsen, forholde sig til en passage i en kommentar, som Mette Bengtsson mener er udtryk for motivtolkning og sløring af hans kilde. I tirsdagsavisen skrev Thomas Larsen blandt andet:

»Men her og nu er S-toppen ikke ked af, at den danske regeringschef kan blive set sammen med den mægtigste politiske leder i Europa.«

Thomas Larsen ryster lige som Hans Engell på hovedet af at skulle afsløre sine kilder for os læsere. Han mener, eksemplet er dårligt:

»For det er åbenbart for enhver, at det er en kæmpe fordel for Helle Thorning-Schmidt at stå sammen med en af Europas største ledere. Danskerne vælger benhårdt, hvem de har tillid til, og hvis de mister tilliden til en politisk kommentator, så lader de være med at følge vedkommende.«

Der er brug for at være kritisk

Når vi lytter til de politiske eksperter, skal vi ikke kun være på vagt over or manglende dokumentation, mener Mette Bengtsson. »Passiver« er et andet meget (mis)brugt middel til at sige noget, der lyder som en objektiv sandhed, mener hun.

»Når en kommentator siger, at Johanne Schmidt-Nielsen »opleves som den nye og spændende« – opleves, af hvem og hvorfor? Det står ubesvaret. I stedet vil det være bedre med »Jeg synes« og så høre hvorfor. Det er argumenterne, vi skal bruge. Det er argumenterne, vi skal gøre os overvejelser om. Synes vi, Søren Pape er værd at stemme på eller ej? Og hvorfor synes vi det, eller hvorfor synes vi ikke det?«

Mette Bengtsson opfordrer alle os, der forbruger politiske analyser i et ofte forgæves forsøg på at blive mere afklarede om det politiske spil og vores egne holdninger, til at være kritiske, selv om vi godt ved, at de ikke kan afsløre, hvor alle deres informationer stammer fra.

Hendes ph.d.-afhandling kan læses som hårde ord i april mod en faggruppe, der bare vil os det bedste. Men hun understreger, at det ikke er hendes ærinde at nedgøre de politiske kommentatorer eller hænge enkelte af dem ud.

»Mit formål er en konstruktiv kritik af genren. Mange kommentatorer har en stor viden om politik og kan virkelig bidrage med meget til borgeren. Men det kan godt ærgre mig, at de ofte fortaber sig i snak om spin, strategi og postulater. Min opfordring til de politiske kommentatorer er, at de ikke taler til os som passive tilskuere til et skæbnedrama, men at de i højere grad begynder at tale til os som borgere, der interesserer sig for politik som et samarbejde.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.