Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Når man ikke har sin computer, er man jo nødt til at følge med«

På Øregård Gymnasium går man helt specielt til værks, når der skal dæmmes op for internettets fristelser. Computere er ude – pen og papir er inde.

Simon Holmelund Lange og Ellen Sif Ask Rud går på Øregård Gymnasium, hvor de i samfundsfagstimerne bruger pen og papir i stedet for computer. I begyndelsen savnede de computeren, men oplever nu, at de får mere ud af undervisningen, fordi de koncentrerer sig bedre, når Facebook ikke står og lokker. Foto: David Leth Williams
Simon Holmelund Lange og Ellen Sif Ask Rud går på Øregård Gymnasium, hvor de i samfundsfagstimerne bruger pen og papir i stedet for computer. I begyndelsen savnede de computeren, men oplever nu, at de får mere ud af undervisningen, fordi de koncentrerer sig bedre, når Facebook ikke står og lokker. Foto: David Leth Williams

Det var, som om sommerferien pludselig fik lidt større betydning end normalt, da eleverne i 2.t på Øregård Gymnasium i Hellerup sidste år blev præsenteret for nyheden.

Når de igen skulle mødes til august, ville det være slut med computere i samfundsfagstimerne. I stedet skulle fokus rettes mod noget så gammeldags som blyant og linieret papir. Og på at lytte til, hvad læreren sagde.

Udsigten til en stram styring af deres it-adfærd vakte bekymring blandt eleverne, og i skolens kroge og hjørner spurgte man hinanden, hvorfor noter på papir dog skulle være bedre end dem på computeren.

»Folk var trætte af det og syntes, at det var irriterende. Det virkede meget omstændeligt, at vi lige pludselig skulle ud og købe en notesbog, som vi skulle huske hver morgen, når vi havde samfundsfag,« siger nuværende 3.t elev Emil Tønder-Prien. I dag kan han og den gruppe af elever fra 3.t, som Berlingske har sat i stævne, godt se, at det linierede papir var en værdig investering.

»Luk ned og kig op« er navnet på det projekt, som samfundsfagslærerne indførte ved begyndelsen af dette skoleår. Det er atypisk, fordi det ikke alene afskærer eleverne fra forstyrrende elementer som Facebook og YouTube, men også betyder, at de skal tage noter ved hjælp af pen og papir. Computeren må kun bruges til dataindsamling højst 20 minutter ad gangen. Og nok så vigtigt kun når læreren giver lov.

Dermed adskiller 3.t’s samfundsfagstimer sig markant fra resten af ugeskemaet, hvor computeren konstant står på vid gab.

»Koncentrationen er meget højere i samfundsfagstimerne. I danskundervisningen er der for eksempel mange, der sidder og falder hen ved deres skærme og bliver distraheret af alle mulige andre ting,« siger en anden elev, Simon Holmelund Lange, der også må erkende, at han havde tilbøjelighed til det samme, før han blev opmærksom på fordelene ved at lukke ned og kigge op.

»I 2.g gik jeg meget på Facebook, når undervisningen blev lidt tør. Men når man ikke har sin computer, er man jo nødt til at følge med, og det, kan jeg også mærke, har hjulpet mig,« siger han.

Forskellen er så mærkbar, at nogle af eleverne giver udtryk for, at de håber at skulle skrive eksamen i et emne, som de har gennemgået i 3.g frem for tidligere. Rent karaktermæssigt giver det også bonus hos nogle af eleverne. Ellen Sif Ask Rud har oplevet en markant karakterstigning, efter hun har ladet computeren blive i tasken.

»Jeg kan allerede se, at jeg er steget i samfundsfag, og jeg kan mærke, at jeg er blevet mere fokuseret. Det har gjort mig bedre, fordi jeg er nødt til at være aktiv og ikke kan døse lidt hen ved computeren,« siger hun.

IT-indignation

Den computerløse læringsform er født i en følelse af afmagt og indignation. 3.t’s lærere, Peter Brøndum og Sebastian Gullmann, var blevet trætte af at se deres elever falde hen ved computeren, mens der samtidig fra centralt hold blev brugt større og større summer på computere og iPads. De mener ikke, at der er bevis for, at IT forbedrer elevernes evner.

»Jeg anerkender, at unge i dag er født ind i den digitale tidsalder. Men jeg synes, det er et problem, at ingen er kritiske over for, hvorvidt IT øger læringen. IT er et redskab, ikke en læringsplatform, og et led i den digitale dannelse er simpelthen at fjerne redskabet nogle gange,« siger samfundsfagslærer Peter Brøndum.

Blandt eksperter er der uenighed, om håndteringen af IT-vaner i undervisningen. Modsat Peter Brøndum mener lektor i medievidenskab ved Aarhus Universitet, Jesper Tække, at gymnasieelever bør bruge de digitale medier meget mere og ikke kun i få afgrænsede tidsrum.

»Det, skoler som Øregård Gymnasium gør, svarer lidt til, at man går rundt i en slikbutik, men kun må få slik om lørdagen. Man bør inddrage de digitale medier i alle aktiviteter i skolen, men vi må også indse, at det tager tid, og der er ingen, der har fundet den rigtige måde endnu,« siger han.

Ansvarsfordeling

Løsningen på gymnasiernes problemer synes også at være svær at blive enig om internt på gymnasierne. Professor Helle Mathiasen fra Københavns Universitet gennemførte 2010-14 et stort forskningsprojekt om brug af IT til læring. Her var opfattelsen splittet blandt de 5.000 deltagende elever og 550 deltagende lærere. Præcis halvdelen af begge grupper mente, at eleverne selv skulle bestemme brugen af Facebook, YouTube osv. i undervisningen. Mathiasen mener, at hverken elever eller lærere kan klandres for de problemer, gymnasierne kæmper med.

»Man kan ikke sige, at det er lærernes skyld, fordi de ikke følger med tiden, eller at det er elevernes skyld, fordi de er dumme og uopdragne, men hvis vi havde én superkur mod det, så var den nok allerede opfundet. Det er udtryk for, at gymnasiet har et problem med IT og manglende koncentration, mener hun.

Andre forskere udtaler sig mere kategorisk om problematikken. Dorte Ågård, som er ph.d. og ansat ved Aarhus Universitets Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, mener, at lærerne skal tage ansvaret for at styre elevernes medievaner i undervisningen.

»De elever, der starter i gymnasiet, har 17 års erfaring med at bruge computeren som underholdningsredskab, men nu skal de pludselig bruge den som undervisningsredskab. Det kan man ikke fra den ene dag til den anden. Derfor skal læreren styre, hvornår computeren skal være slukket, og hvornår den skal være åben, så man gradvist lærer eleverne, hvordan de skal håndtere det«, siger Ågård, der ikke har viden om andre gymnasier, der bruger samme metode som Øregård Gymnasium.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.