Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Når det usunde sunde stortrives på sociale medier

Modemagasiner er blevet beskyldt for at idealisere usunde og urealistiske kropsidealer. Mange modemagasiner forsøger at sætte en anden kurs, men på en række af de sociale medier lever usunde krops­idealer videre i bedste velgående.

Susanne Østerhaab.
Susanne Østerhaab.

Inden 27-årige Susanne Østerhaab udviklede en spiseforstyrrelse, ville hun egentlig bare gerne være sund. Den ros, hun fik for at takke nej til kage i skolen og leve det sunde liv, blev dog vanedannende og afhængighedsskabende.

»Min omgangskreds roste mig for at være sund, så jeg fik kommentarer i hverdagen, der var med til at fastholde mit fokus på at være tynd og sund. I dag kommenterer og liker fremmede også ens udseende på billeder, så der kommer dermed en endnu større berøringsflade af mennesker, der kan bekræfte, at stræben efter sundhed er rigtig godt.«

Susanne Østerhaab på 165 centimeter endte med at veje 37 kilo. Det er ti år siden, og det var inden, sociale medier for alvor gjorde deres indtog. I dag er hun uddannet kostvejleder og ser med bekymring på, hvordan nogle kvinder på det sociale medie Instagram er sygeligt optagede af at føre en sund livsstil, fordi det høster likes og udløser ros. Susanne Østerhaab mener, at dette kan fastholde kvinderne i en spiseforstyrrelse og i det hele taget promovere et usundt kropsideal.

»Man ser rigtig mange, der lægger tre ting på Instagram: Billeder af deres sunde måltid, billeder af træningen – som de er på vej til, er i gang med eller netop har afsluttet – og billeder, hvor man ser resultaterne: Nu er de blevet tynde kvinder og har flotte muskler.«

På Instagram kan man finde kropsaktivister som for eksempel den norske skuespiller Ulrikke Falch fra TV-serien »Skam«, der kæmper for at gøre op med stereotype forestillinger om kropsidealer.

Processen mod det sunde er vigtigst

Instagram er et visuelt medie, hvor billeder er i fokus, og man kan skabe sit eget univers alt efter interesse. Derfor kan et Instagram-univers være meget forskelligt alt efter brugeren. Følger man mode, mad og træning, tegner der sig dog af og til et problematisk billede med et skadeligt fokus på at se sund ud, mener Susanne Østerhaab:

»Medier er med til at skabe et billede af, at hvis du vil være god, skal du være slank og sund. Og nu skal man så også være trænet. Modeblade læser man ikke hver dag, men Instagram tjekker mange hver dag, for Instagram er en del af manges hverdag. Følger man personer, der lægger ting på Instagram om kost og træning, bliver man flere gange dagligt mindet om et usundt kropsideal, hvor man skal spise den rigtige kost, dokumentere dette, træne og dokumentere dette. Det er ikke nok at vise, at man ser sund ud, man skal også vise processen dertil – og den proces bliver altoverskyggende i ens liv.«

En af de brancher, der ofte bliver bebrejdet for at promovere et usundt kropsbillede, er modebranchen. Da Instagram i 2012 blev lanceret, var det begyndelsen på, at man kunne følge modellers og kendissers liv helt tæt på, uden at dette var formidlet gennem mode­magasiner og sladderblade. Billederne var ofte knap så redigerede som i modeblade, og det førte til, at modebladene begyndte at gentænke, hvordan de fremstillede kvindeidealet, fortæller Anne Lose, chefredaktør på Euro­woman.

»Mange af de kvinder, modebranchen før i tiden fotograferede og retoucherede, kan man komme tæt på på de sociale medier, hvor man ser dem uden make-up eller om morgenen. Det bliver sindssygt umoderne, hvis vi bliver ved med at lave dem retoucherede og fake i bladet. Det passer ikke ind i tiden.«

I den seneste udgave af Eurowoman sætter magasinet fokus på flere kropstyper. Magasinet har tre forsider: en forside med en såkaldt plus size-model, en forside med en transkønnet model og en forside med den mere traditionelle sportstrænede model.

Anne Lose fortæller, at Eurowoman forsøger at sætte fokus på en større diversitet ved at interviewe modeller, der er større end de gængse modelmål, og på mere indirekte vis ved at bruge plus size-modellen Jennie Runk i bladet uden at fokusere på hendes størrelse.

Anne Lose fortæller, at et socialt medie som Instagram i begyndelsen påvirkede mode­magasiner positivt til at komme nærmere et mere virkelighedsnært billede, men at Instagram også har videreudviklet sig, og at man derfor kan finde langt flere profiler med redigerede billeder, end man kunne i begyndelsen.

»Sociale medier har påvirket os positivt, i den forstand at de har skubbet til vores grænser, men omvendt kan vi i dag også se, at mange af de store influenter på sociale medier retoucherer deres billeder helt vildt. I dag er vi et sted, hvor en Instagram-profil kan være en millionforretning, og vi kan nogle gange se, at de retoucherer deres billeder mere, end vi gør. Tingene er tippet,« forklarer Anne Lose og tilføjer:

»Da Instagram kom frem, fik vi et øjebliksbillede. Nu prøver vi som modemagasin at være mere realistiske, men de store bloggere og influenter på sociale medier kan virkelig retouchere meget. Et billede på Instagram er ikke længere et øjebliksbillede – det er noget, der bruges lang tid på.«

Mange penge at tjene

Digital rådgiver Astrid Haug bekræfter, at Instagram er et medie, hvor man kan tjene rigtig mange penge. Virksomheder kan bruge det som en slags webshop, mens populære profiler, som mange følger, bliver betalt af virksomheder for at sponsorere deres produkter. Dermed kan en ukendt person tjene mange penge, hvis man skaber en profil, der får mange følgere og dermed mange likes og kommentarer.

»Der er nogle, der formår at lave en profil, der gør, at de bliver kontaktet af virksomheder, der vil have deres produkter vist frem. Det giver rum til en ny type kendisser. Ikke dem, der er kendt fra sport eller TV, men som er Instgram-kendisser – det ser man på samme måde på YouTube og Snapchat.«

Astrid Haug fortæller, at det fortrinsvis er kvinder, der bruger Instagram – især er kvinder i alderen fra 20 til 35 år flittige brugere.

»Det er et æstetisk socialt medie. Alt, hvad der gør sig godt på billeder, gør sig godt på Instagram. Der har hele tiden været fokus på individet med mange selfies og madbilleder, hvor man viser sin hverdag og sit liv frem og prøver at vise, at man lever et sundt og spændende liv,« siger Astrid Haug.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.