Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Klumme

Når cheferne tager på ferie, vil de måske læse den nyeste Blædel-krimi - men der er noget andet, de bør læse først

Kasper Krogh, indlandsredaktør på Berlingske.
Kasper Krogh, indlandsredaktør på Berlingske.

Når cheferne i det offentlige Danmark i den kommende tid tager på sommerferie er det måske med planer om endelig at få tid til at læse den nyeste Sarah Blædel-krimi eller Puk Damsgårds bøger om krigen i Syrien. Men der er ét stykke lekture, som bør ligge øverst i bunken for dem alle.

Det udkom tirsdag på Ombudsmandens hjemmeside, og selv om hans tre sider lange tekst næppe når bestseller-listerne, er den ekstremt relevant for os alle. I den bruger Ombudsmanden de skarpeste ord i sin værktøjskasse og kalder det »meget kritisabelt«, at Forsvarschefen under et oplæg på Flyvestation Karup erklærede sig parat til at sparke kritiske ansatte ud af Forsvaret.

»Jeg har til hensigt at fyre de folk, jeg kan komme af sted med, som jeg synes er direkte illoyale (...) - og jeg kan se, at ude i det civile samfund, der er der faktisk folk, som er blevet fyret, fordi de på Facebook (...), har udtrykt sig negativt. Det er der faldet dom over, og det ønsker jeg også at gøre gældende i Forsvaret...«, sagde Forsvarschef Peter Bartram bl.a. ifølge Ombudsmanden.

Dermed - og selv om det var en velment reaktion på, at flere ansatte havde skrevet stødende bemærkninger om bl.a. homoseksuelle på Facebook - gik han for vidt og skabte usikkerhed om ytringsfriheden i Forsvaret, konkluderer Ombudsmanden. Problemet kendes ikke kun fra Forsvaret. For nylig udgav phd. Rasmus Willig bogen »Afvæbnet kritik«, hvori han fastslog, at offentligt ansatte i stigende grad pålægger sig selvcensur og holder kritiske ytringer tilbage.

Frygten er at få stemplet som den bagstræberiske brokkerøv, der bliver udtrukket i næste fyringsrunde. Det opleves hos alt lige fra pædagoger over politimænd til sygeplejersker. Reglerne er ellers klare for landets ca. 800.000 offentligt ansatte. Så længe man som menig medarbejder udtaler sig faktuelt korrekt, ikke bryder en tavshedspligt, ikke siger noget injurierende og husker at gøre det klart, at man taler på egne vegne, så må man grundlæggende sige sin mening.

Men virkeligheden er, at for mange tier, fordi kulturen i det offentlige ikke matcher reglerne. Det er et kæmpe problem. Først og fremmest fordi ytringsfriheden - som Bertel Haarder senest pegede på i onsdagens Berlingske - er en essentiel grundværdi i det danske samfund. Men i høj grad også fordi kritiske ansatte er de bedste fejlfindere i den gigantiske maskine, vi kalder den offentlige sektor.

Tale er sølv, men tavshed er guld, hedder det gamle mundheld. I det offentlige bør det være lige omvendt. For hver gang der indføres et nyt IT-system, nye reformer eller arbejdsgange vil der uvilkårligt følge en periode, hvor der sker fejl eller tingene ikke kører snorlige. Da er det essentielt, at medarbejderne i maskinrummet tør gøre opmærksom på, hvor tingene halter. Både internt og eksternt.

Det er på det plan, åbenhedskulturen skal starte og dyrkes. Både i det offentlige og private. For hvis de ansatte - som Rasmus Willig påpeger - ikke tør ytre sig i det daglige, kan vi så håbe på, at de gør det, den dag de ser de helt grelle fejl, svigt eller sågar ulovligheder i systemet?

At håbe er ikke nok. Hverken for de offentlige chefer, som har ansvar for at sikre både en formel og reel ytringsfrihed i det offentlige. Og slet ikke for medarbejderne, som ikke bare skal håbe, men vide sig stensikre på, at de ikke risikerer en fyring, en ringere løn eller stemplet som brokkerøv, hvis de udtaler kritik.

I dag er for mange i tvivl, og der er for langt mellem skåltalerne om ytringsfrihed og virkeligheden på gulvet. Nogle chefer i det offentlige har tilsyneladende behov for at læse op på lektien i sommerferien: At det er bedre selv at holde mund end at bedre andre om at gøre det.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.