Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mytedræber: Meget få elever sidder i megaklasser

Antallet af ulovligt store skoleklasser er steget år for år. Troede vi. Nu viser et nyt notat fra Danmarks Statistik, at der næsten ikke er nogen af disse »megaklasser« med over 30 elever, der i gennemsnit skulle have hele 45 elever i klasserne.

Hvor mange elever går i klasser med over 30 elever? Meget få, lyder svaret nu fra Danmarks Statistik. ARKIVFOTO
Hvor mange elever går i klasser med over 30 elever? Meget få, lyder svaret nu fra Danmarks Statistik. ARKIVFOTO

Igen og igen har vi hørt om »megaklasser« i folkeskolen, hvor børnene i strid med loven sidder i klasser med over 30 elever. Ministre er gang på gang blevet afkrævet handling og svar på ulovlighederne, og så sent som i januar i år blev det seneste i en række af samråd om megaklassene afholdt.

»Her er tale om lovbrud, så jeg har en soleklar forventning om, at ministeren stopper det her med det samme,« som Jacob Mark (SF) sagde til Politiken i 2015.

Men nu viser et nyt notat fra Danmarks Statistik, at der næsten ingen skoleklasser er med over 30 elever. Langt de fleste skoler overholder folkeskolelovens regler for klassestørrelse.

Danmarks Statistik har været i kontakt med samtlige folkeskoler, der har angivet at have klasser med over 30 elever, og det viser sig, at langt de fleste af disse slet ikke har så mange elever i klasserne, som de tidligere har oplyst. Det skyldes forkert registrering, og Danmarks Statistik konkluderer, at der næsten ingen folkeskoleklasser er med over 30 elever.

Tidligere har tal fra Undervisningsministeriet ellers vist, at hver femte kommune har klasser, der ulovligt er for store. Næsten 9.000 elever skulle således gå i klasser med over 28 elever, heraf mange i en såkaldt »megaklasse« med over 30 elever, hvilket kræver en særlig dispensation fra Undervisningsministeriet, og tallene har fået ministeriet til at indlede tilsynssager med kommunerne.

Ifølge det ny notat fra Danmarks Statistik gik 5.100 elever i klasser med over 30 elever pr 1. oktober 2016. Undervisningsministeriet har givet dispensationer til kommuner og skoler, der vedrører i alt 1.500 elever, mens der ikke er registreret dispensation til klasserne for de resterende 3.600 elever, der altså umiddelbart ser ud til at være ulovligt store og i strid med folkeskolelovens bestemmelser om den maksimale klassestørrelse.

Men så mange lovbrud er der slet ikke, fortæller Lene Riberholdt fra Danmarks Statistik.

»Eleverne går slet ikke i så store klasser. På nogle af de skoler, der så ud til at have meget store klasser, går eleverne på de yngste årgange i hjemgrupper, og den største af disse grupper er på 25 elever. På en anden skole havde man rullende optag, hvor der på et tidspunkt var 32 elever i en klasse, der så fik flere pædagoger tilknyttet, men på et andet tidspunkt i løbet af året havde klassen kun 16 elever. På andre skoler kan det se ud, som om en klasse har 31 elever, men det drejer sig faktisk om to klasser med 15 elever i den ene klasse og 16 i den anden, som har to lærere tilknyttet hele tiden,« forklarer Lene Riberholdt.

25 ud af landets 98 kommuner har store klasser med mere end 30 elever, heraf har de fire kommuner fået dispensation. I de resterende 21 kommuner er der 79 klasser med over 30 elever, oplyser Danmarks Statistik, og disse kommuner har ikke fået dispensation. I gennemsnit skulle der være hele 45 elever i disse ulovligt store klasser. Skolerne har oplyst til Danmarks Statistik, at de i praksis overholder folkeskolelovens regler om klassestørrelse, men at det ikke afspejles i deres registrering.

Lene Riberholdt kan ikke præcist oplyse, hvor mange ulovligt store klasser der er, men Danmarks Statistik konkluderer, at »næsten ingen folkeskoleklasser har over 30 elever.«

De mange forkerte registreringer og de angiveligt mange megaklasser har ført til samråd i Folketinget, spørgsmål til ministre og politiske initiativer om at mindske klassestørrelsen. Der er blevet spekuleret i, om den stramme økonomi i kommunerne har fristet kommunerne til at overtræde loven og presse for mange elever ind i klasserne. SF har foreslået et klasseloft på maksimalt 24 elever, som støttes af både Danmarks Lærerforening og forældreorganisationen Skole og Forældre. Frem til S, SF og R gik i regering i 2011, var et klasseloft på 24 elever en del af et fælles udspil fra S og SF, men det blev ikke en del af den senere SSFR-regeringens politik.

Når så mange skoler og kommuner har registreret forkert, skyldes det, at denne praksis har givet god mening pædagogisk. Men det er blevet et problem rent statistisk, fordi det har set ud, som om de meget store klasser har været langt mere udbredte, end de egentlig er. Jacob Mark (SF), der flere gange har indkaldt til samråd på baggrund af væksten i de meget store klasser, kræver nu et klart svar fra undervisningsminister Merete Riisager (LA) på, hvor mange skoler der bryder loven.

»Nu ved vi, at der er mange fejlregistreringer, men jeg mangler stadig at vide, om der er klasser, der er så store, så skolerne bryder loven. Nogle skoler og kommuner tæller eleverne på en anden måde, end alle andre skoler og kommuner gør, og det synes jeg, de skal lade være med. Grunden til, at man tæller på en bestemt måde, er, at det giver gennemsigtighed, så vi ved, om loven bliver overholdt. Vi skal sikre gennemsigtighed, så vi kan se, om loven bliver overholdt, så ministeren må sørge for, at de pågældende kommuner ændrer opgørelsesmetode,« siger Jacob Mark.

Berlingske har bedt Undervisningsministeriet om en kommentar og har modtaget følgende:

»Undervisningsministeriet oplyser, at ministeriets opgørelser af klassestørrelser bygger på data fra Danmarks Statistik, og ministeriet har dermed ikke anden data til rådighed. Ministeriet har ved tidligere opgørelser taget forbehold for datakvaliteten ved at udelade klasser med mindre end 10 elever og flere end 35 elever i opgørelserne. Desuden viste en udredning foretaget af Undervisningsministeriet på baggrund af spørgsmål fra Folketinget, at data vedrørende klasser med over 30 elever i mange tilfælde ikke afspejlede den reelle klasseopdeling, og at omfanget af klasser med flere end 30 elever var væsentligt mindre, end data fra Danmarks Statistik umiddelbart antydede, hvorfor ministeriet i samarbejde med Danmarks Statistik og KL har arbejdet for at få højnet datakvaliteten i de efterfølgende indsamlinger. Undervisningsministeriet har endnu ikke haft mulighed for at se på de nye data. Det er derfor ikke muligt at kommentere på, hvilken betydning arbejdet med at højne datakvaliteten har for Undervisningsministeriets opgørelser.«

Folkeskoleloven opererer med en maksimal klassestørrelse på 28 elever. Kommunerne kan give dispensation til, at skolerne har 29 eller 30 elever i klasserne. Hvis elevantallet kommer over 30, kræver det en dispensation fra Undervisningsministeriet. Har skolerne ikke en sådan dispensation fra Undervisningsministeriet, er det ulovligt ifølge folkeskoleloven.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.