Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Musikhus indfører kønsneutralt toilet efter krav fra komiker

Musikhuset i Aarhus har før overvejet kønsneutrale toiletter, men vurderet, at det ville genere for mange.

- Vi ved, at der ikke kun er to køn, at toiletter kan være farlige steder for transpersoner og ikke-binære personer, lyder det fra den feministiske komiker Sofie Hagen /Mathias Løvgreen Bojesen - Scanpix / Sofie Hagen
- Vi ved, at der ikke kun er to køn, at toiletter kan være farlige steder for transpersoner og ikke-binære personer, lyder det fra den feministiske komiker Sofie Hagen /Mathias Løvgreen Bojesen - Scanpix / Sofie Hagen

Musikhuset i Aarhus vil fremover tilbyde publikum et kønsneutralt toilet. Det oplyser musikhuset til TV2 Østjylland.

Det kønsneutrale toilet er blevet indført i forbindelse med, at den feministiske komiker Sofie Hagen fredag aften optrådte i Musikhuset.

Inden sin optræden skrev Sofie Hagen et Facebook-opslag, hvori hun gjorde det klart, at hun ikke ville have booket sin optræden i Aarhus, hvis hun havde vidst, at Musikhuset ikke havde kønsneutrale toiletter.

Musikhuset i Aarhus blev først opmærksomme på kravet fra Sofie Hagen fredag, hvorefter musikhuset ændrede et toilet til at være kønsneutralt.

»Sofie Hagen har lejet sig ind hos os, og vi var ikke opmærksom på, at det var afgørende for hende. Vi blev gjort opmærksomme på det, og så har vi forsøgt at finde en løsning. Når det er vigtigt for hende, er det også vigtigt for os,« siger Mette Kier, programchef i Musikhuset til TV2 Østjylland.

Hun fortæller, at Musikhuset nu vil beholde det kønsneutrale toilet og se, om publikum sætter pris på det.

»Vi har overvejet det tidligere, og der vurderede vi, at vi har et stort publikum, der vil blive generet af det. Som udgangspunkt er det fint med kønsneutrale toiletter, men udfordringen er, at vi også har et publikum, som meget gerne vil have muligheden for at gå på et herre- eller dametoilet,« siger Mette Kier.

Musikhuset Aarhus har dog mange toiletter og derfor mulighed for at indføre et kønsneutralt toilet, lyder det lørdag.

Sofie Hagen, som bor i London og lige nu er i Danmark i forbindelse med en turné, er »utrolig lettet« over, at Musikhuset indførte et kønsneutralt toilet i forbindelse med hendes optræden fredag aften.

»I en perfekt verden burde det slet ikke være til diskussion. Vi ved, at der ikke kun er to køn, at toiletter kan være farlige steder for transpersoner og ikke-binære personer, og at kønnede toiletter er en gammeldags ting nu,« skriver hun i en mail til TV2 Østjylland.

Kønsneutralitet handler i korte træk om, at der ikke skal være nogen kønsforskel. At køn ikke er betinget eller begrænset af biologisk, seksuelt eller socialt køn. Det er et emne, Sofie Hagen går meget op i, og på sin hjemmeside har hun garanteret adgang til kønsneutrale toiletter i forbindelse med sin turné.

»Jeg har nu lavet over halvtreds shows på denne turné i UK og Danmark, og der har indtil videre kun været to spillesteder, der ikke kunne leve op til mine krav om, at de skulle omvende deres toiletter til at være kønsneutrale. Jeg håber, at der i fremtiden er flere og flere, der tør være progressive.«

Programchef Mette Kier afviser, at musikhuset har lagt sig på ryggen for Sofie Hagen.

»Det synes jeg ikke, vi har. Det er vigtigt, at vi forsøger at løse det, når en kunstner har et stort ønske. Vi kunne også bare have sagt nej, men vi har ønsket at komme hendes krav i møde,« siger Mette Kier.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.