Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Motorcykelbetjente i pap skal få bilister til at sænke farten

En lignende kampagne for 20 år siden var en af de mest effektive fartkampagner, som trafikråd har gennemført.

Foto: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Foto: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har taget et nyt middel i brug i kampen for at få flere bilister til at sænke farten.

Således indledte politiet tirsdag en fartkampagne, hvor det med skilte med livagtige afbildninger af motorcykelbetjente vil få borgere til at lette foden fra speederen på nogle af de farligste strækninger i politikredsen.

Det rapporterer TV Øst.

En lignende kampagne med skilte af motorcykelbetjente for 20 år siden var en af de mest effektive fartkampagner, som Rådet for Sikker Trafik har gennemført.

Det fortæller Erik Mather, leder af færdselspolitiet hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

»Derfor tager vi idéen op igen og håber, at vi kan minde bilisterne om at tænke over deres fart.«

»Vi vil meget hellere have, at folk ser den her (en papfigur af en motorcykelbetjent, red.) og tænker over deres fart, end vi vil udskrive en masse bøder,« siger Erik Mather til TV Øst.

Efter planen skal kampagnen fortsætte til udgangen af året.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.