Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Morten Kabell: »København er en succes, der er gået over gevind«

Københavnere i byens rigeste enklaver har i de seneste 30 år oplevet en markant indkomststigning, mens indkomsterne i de mindre bemidlede bydele har stået i stampe.

Teknik og miljøborgmester i København, Morten Kabell, forholder sig kritisk til Købehavns udvikling, hvor især mere velhavende familier overtager byen, mens mindre bemidlede har det sværere.
Teknik og miljøborgmester i København, Morten Kabell, forholder sig kritisk til Købehavns udvikling, hvor især mere velhavende familier overtager byen, mens mindre bemidlede har det sværere.

Hovedstaden er samtidig i højere grad end tidligere domineret af børnefamilier, der er godt gammeldags ved muffen, mens børn med ufaglærte forældre forsvinder ud af gadebilledet.

Det er to af de billeder, som Berlingske de seneste dage har malet af København i serien »Det nye København«, og som en række eksperter har forholdt sig kritisk til. Det samme har teknik- og miljøminister i København, Morten Kabell (EL).

Morten Kabell, når man ser, at en større andel af familierne i byen i dag tilhører overklassen og den højere middelklasse, mens færre tilhører arbejderklassen, er det så ikke bare en succeshistorie uden lige for København?

»Hvis jeg var Jens Kramer Mikkelsen eller Søren Pind, ville jeg være stolt. Så ville jeg sige, at operationen var lykkedes. Jeg har siddet i borgerrepræsentation on and off siden 1997. I midten af halvfemserne var kommunen jo nærmest ved at gå konkurs, og derfor besluttede man fra politisk hold, at en del af beboerne i København skulle skiftes ud med mere ressourcestærke børne­familier. En af metoderne var at fjerne små lejligheder og slå små sammen til store. Det lykkedes, men spørgsmålet er, om patienten døde undervejs. Hvis vi fortsætter denne udvikling, bliver København en overklasseghetto. København er en succes, der er gået over gevind. København er blevet en by, der ekskluderer og ikke inkluderer.«

Men er det ikke en fordel for alle københavnere – rige som fattige – at have velhavende familier i byen, der kan spæde til kommunekassen?

»Altså, det gør jo selvfølgelig, at kommunen ikke går konkurs, og det er jo en god ting. Det er positivt i sig selv, det er klart. Men København må ikke blive en lukket fest. Jeg vil ikke være borgmester for en by, hvor politimanden, læreren, pædagogen og journalisten ikke har råd til at bo. Det er det, man kan se, sker.«

Hvad er den vigtigste knap at skrue på politisk, hvis man vil undgå den udvikling?

»Det handler om boliger. Det var boligpolitik i 1990erne, og det er boligpolitik i dag. Hver tredje af lejlighederne i de nye kvarterer på Christianshavn er der ikke lys i om aftenen – det er jo fordi, der ikke er bopælspligt. De øvrige er beboet af folk, der tjener mange penge.«

Men gør det noget?

»Fred være med det. Jeg har ikke noget problem med, at folk tjener mange penge. De skal bare ikke være de eneste, der bor i byen. Derfor er vi nødsaget til at få flere almene boliger i København. Ejerlejlighederne skal nok komme. Folk, der har råd til at betale 8-9-10-11 millioner kroner for en bolig, skal nok klare sig. Det er ikke dem, som kommunen behøver at nurse.«

Men er velhavende bydele i sig selv skidt for Købehavn?

»Ja.«

Så byen skal ikke bare være mangfoldig som et hele, men hvert kvarter skal isoleret set være mangfoldigt?

»Jeg går jo ikke ind for en politik, hvor vi laver kvoter for hvert enkelt område. Det er klart. Den afgørende præmis for mig er at sige: Det er noget møg, at vi deler os op i enklaver, i små ghettoer, for så kommer vi ikke til at møde hinanden. Et samfund, hvor man ikke møder hinanden, bliver et ekstremt opslittet samfund. En splittet by er hverken en harmonisk eller tryg by for alle.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.