Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mor skal afhøres i retten om søns død

Kvinde på 32 år sigtes for at have dræbt sit barn natten til søndag i hjemmet i Lyngby.

Arkivfoto: En kvinde fra Lyngby er nu blevet i stand til at deltage i et retsmøde om sin lille søns død i weekenden.
Arkivfoto: En kvinde fra Lyngby er nu blevet i stand til at deltage i et retsmøde om sin lille søns død i weekenden.

En kvinde fra Lyngby er nu blevet i stand til at deltage i et retsmøde om sin lille søns død i weekenden.

Tirsdag eftermiddag er der planlagt et retsmøde, hvor hun vil blive udspurgt om sagen.

Kvinden, der er 32 år, sigtes for at have dræbt sønnen natten til søndag. Barnet var halvandet år.

I et grundlovsforhør søndag var kvinden ikke i stand til at være til stede. Det skyldtes, at hun var blevet indlagt.

Her besluttede en dommer i hendes fravær, at hun skulle varetægtsfængsles i fire uger - men reglen siger, at en person selv skal fremstilles for retten, lige så snart det er muligt.

Angiveligt fandt forbrydelsen sted mellem midnat og klokken 5.36 søndag morgen. På det tidspunkt fik politiet en anmeldelse om, at der var sket noget på en bopæl på Kastanjevej i Lyngby.

Da betjentene kom frem, besluttede de at indlede en drabsefterforskning.

Nordsjællands Politi var søndag tilbageholdende med at frigive oplysninger om sagen, som man betegnede som »en intern familiemæssig episode«.

»Der er sket noget internt familiemæssigt, som vi undersøger for at få de rette proportioner i sagen,« sagde efterforskningsleder Mogens Mogensen.

Anklager ved retsmødet tirsdag er Bente Schnack. Hun siger til Ritzau, at hun overvejer at bede om dørlukning.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.