Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mor og far tager med i skole

Hvis elever har problemer med ind- læringen eller har en hverdag fyldt med konflikter, kan hele familier komme på skolebænken. Den løsning har været en succes i flere kommuner.

Carina Gringer (th.) sidder ved siden af sin søn Phillip og hører godt efter på Gladsaxe Kommunes Familieskole – ligesom Phillips klassekammerater Tino (tv.) og Marie. Foto: Niels Ahlmann Olesen
Carina Gringer (th.) sidder ved siden af sin søn Phillip og hører godt efter på Gladsaxe Kommunes Familieskole – ligesom Phillips klassekammerater Tino (tv.) og Marie. Foto: Niels Ahlmann Olesen

Forældre og børn sidder i rundkreds og klapper. De er netop færdige med at forestille sig en skolesituation, hvor de har skullet tale om, hvad de gjorde godt og skidt. De klapper af succeserne.

På Familieskolen i Gladsaxe Kommune går en håndfuld forældre i skole med deres barn tre formiddage om ugen for at forbedre deres relation og barnets læring i skolen, hvor barnet har oplevet udfordringer.

Det kan måske lyde mærkeligt at skulle på skolebænken igen, når du er blevet »voksen«, forælder og selv sagde farvel til lektier og lunkne leverpostejsmadder for længe siden.

Men hvis det halter med dit barns læring eller koncentration, kan det måske være vejen frem. I hvert fald er det en stor succes i Gladsaxe Kommune, hvor familiekonsulenterne melder, at familierne efter det halve års lange forløb med Familieskolen har fået langt bedre relationer til deres barn, og dagligdagen igen fyldes med glæde.

Silvia Stegarevic var ved at give op, men kom på Familieskolen og fandt melodien med sin tiårige datter, Katarina. Foto: Niels Ahlmann Olesen
Silvia Stegarevic var ved at give op, men kom på Familieskolen og fandt melodien med sin tiårige datter, Katarina. Foto: Niels Ahlmann Olesen

En af de mødre, der har gået i Familieskolen, er Silvia Stegarevic. Hun oplevede dagligt konflikter med sin datter, tiårige Katarina. Det var alt fra tandbørstning til hårredning og lektielæsning, der skabte konflikterne, som var med til at ødelægge deres dagligdag.

»Jeg har haft den tanke, at jeg ikke kan, at jeg giver op. Jeg har truet hende med, at hun bliver fjernet. Jeg havde lyst til at pakke hende sammen og sætte hende foran døren hos hendes far,« siger Silvia Stegarevic.

»Jeg har fået en glad pige igen«

Sådan havde hun det, og Katarina nåede at bo hos noget familie i en periode, inden mor og datter begyndte i Familieskolen for et år siden. Deres forløb sluttede i november 2015, og nu er historien en helt anden:

»Jeg har fået en glad pige igen. Det har givet os så meget og har bragt glæde tilbage i vores liv. Vi har fået forståelse for hinanden,« siger Silvia Stegarevic, hvis ansigt lyser op, når hun begynder at tale om Familieskolen.

Den er et kommunalt tilbud til familier, der oplever, at dagligdagen og skolen kan være udfordrende. Gladsaxe og Helsingør kommuner var nogle af de første med konceptet, som i dag er spredt til op mod 15 kommuner landet over. I Gladsaxe Kommune kommer familierne tre formiddage om ugen, og de resterende dage går barnet i den almindelige skole.

I andre kommuner er det opbygget anderledes, og forløbet kan have varierende længde. Vejen til at starte på Familieskolen er også forskellig, hvor det i nogle kommuner kræver en rådgiver, mens man i andre principielt kan komme ind fra gaden.

Denne formiddag på familieskolen opstår der i en pause tumult mellem to drenge. Og det bliver som alle andre konflikter i Familieskolen italesat. Netop det er en af skolens styrker, mener familiekonsulent i Gladsaxe Kommune Tommy Hjordt. Når der sættes ord på sammenstød, viser de fleste konflikter sig at være mindre problemer.

Tommy Hjordt understreger også, at det er helt afgørende, at forældrene bliver mødt fordomsfrit, så de tror på, at de kan noget:

»Forældrene er lige, og vi dømmer ikke. Og vi tror på, at man kan lave forandring ud fra sig selv, og det er nemmest at tro på, når andre forældre også siger det,« siger han.

Forældre »bytter« børn

En anden klar fordel er det tætte samarbejde mellem alle forældrene. De observerer hinanden og ser, at de ikke er de eneste med de problemer. På den måde kan det også være lettere at se løsningerne.

»Det særlige er, at man arbejder sammen, og man ser hinandens mål. Alle er med til at se på, hvad der kan gøres anderledes. Og de udfordringer, børnene har, opstår hele tiden, så man skal være nysgerrig på at se, hvad der er muligt,« siger Tommy Hjordt.

Det er Silvia Stegarevic helt enig i:

»Både som forælder og menneskeligt kan man se, hvad der virker for de andre, og det kan jeg lære af. Vi har delt historier mellem hinanden, og i takt med jeg ændrede mig, så jeg den største udvikling mellem mig og min datter,« siger hun.

Undervejs i forløbet »bytter« forældrene også børn, så de skal vejlede andres børn. På den måde kommer de ud af nogle af de faste mønstre og dårlige vaner, som de sidder fast i. Hvis man kommer i en ny relation, tager man sig mere sammen i forhold til de vante relationer, hvor der er risiko for, at den er ødelagt på forhånd. Forældrene kommer også til at opleve succes, når de kan have en beroligende effekt på barnet, som de ikke er vant til at kunne have på deres eget.

En anden vigtig pointe er ifølge familiekonsulent Tommy Hjordt også, at det er grundlæggende at starte hos forældrene, fordi den nærmeste voksen er den vigtigste voksen, og hvis man er vant til hjemmefra, at alt kan diskuteres, så vil man have svært ved at lytte til en lærer, mener han.

Sådan ser Silvia Stegarevic det også på baggrund af egne erfaringer:

»Vores børn er nu en gang en spejling af os selv,« smiler moren.

Hun siger også, at der selvfølgelig stadig er konflikter, men de kommer langt sjældnere end førhen, og nu har hun redskaberne til at håndtere dem i rygsækken.

Inden formidagen på Familieskolen i Gladsaxe er helt slut, samles familierne rundt om et bord i midten af lokalet. Her skal de skrive om dagens succeser i hinandens bøger, inden de læser op af bøgerne.

»De er positive og opløftende at læse i. De gode historier skal plantes, så børnene bliver løftet i deres selvværd og får at vide, at der er noget, der fungerer,« siger Silvia Stegarevic.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.