Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mor er anholdt for drab på niårig pige

Politiet kalder det en familietragedie, at en niårig pige er blevet dræbt i Bindslev i Vendsyssel onsdag.

Nordjyllands Politi har anholdt en 27-årig kvinde. Hun er sigtet for at have dræbt sin datter. Free/Colourbox
Nordjyllands Politi har anholdt en 27-årig kvinde. Hun er sigtet for at have dræbt sin datter. Free/Colourbox

En niårig pige er blevet dræbt i Bindslev i Vendsyssel onsdag aften.

Moren til pigen er blevet anholdt, oplyser Nordjyllands Politi.

- En niårig pige er onsdag aften blevet dræbt på en adresse i Bindslev ved Hjørring. Politiet betragter sagen som en familietragedie, skriver vagtchef Heine Hansen i en pressemeddelelse.

Politiet blev alarmeret om tragedien, da en person ringede til 112 og fortalte, at et barn var blevet dræbt.

Opkaldet kom klokken 21.11, men politiet ønsker over for Ritzau ikke at oplyse, hvem der slog alarm.

Da betjente først nåede frem til stedet, var pigen fortsat i live. Hendes liv stod dog ikke til at redde.

- Fremme på stedet fandt en politipatrulje den niårige pige svært kvæstet. Pigen blev hastigt bragt til Hjørring Hospital, hvor hun senere afgik ved døden, skriver Heine Hansen.

Pigens 27-årige mor er blevet anholdt og sigtet for drabet. Hun er selv kommet til skade.

Da politiet betragter sagen som en familietragedie, ønsker vagtchefen ikke at kommentere sagen yderligere.

Det har derfor ikke været muligt at få oplysninger om morens tilstand, eller hvordan pigen har mistet livet.

Vagtchef Heine Hansen bekræfter over for Ritzau, at kvinden vil blive fremstillet i grundlovsforhør torsdag. Det vil formentlig ske ved middagstid.

De pårørende er blevet underrettet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.