Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Monarkiet er ikke længere fuldstændigt urørligt og ufejlbarligt. Det er måske meget godt«

Prins Henriks opsigtsvækkende udmeldinger den seneste tid er ikke kun et tegn på splid mellem Dronningen og hendes ægtemand. Det er også en kamp mellem tradition og fornyelse, siger kongehus-ekspert og historiker Lars Hovbakke Sørensen.

BMINTERN - GULDBRYLLUP I forbindelse med afsløringen af skulpturen "Miss Fredensborg" lørdag den 5. juni 2017
BMINTERN - GULDBRYLLUP I forbindelse med afsløringen af skulpturen "Miss Fredensborg" lørdag den 5. juni 2017

Det danske kongehus har ellers undgået dem.

De store skandaler, der har blotlagt en menneskelighed midt i al perfektionen.

Mens andre europæiske monarkier har kæmpet med utroskab, grimme skilsmisser og regenter med rod i deres eget privatliv, har danskerne været forskånet for detaljer, der for alvor kunne få facaden på Amalienborg til at krakelere.

Det har Prins Henriks udtalelser i den senere tid ændret på.

»Monarkiet er ikke længere fuldstændigt urørligt og ufejlbarligt. Det er måske meget godt, at både danskerne og kongehuset selv bliver gjort opmærksom på det,« siger kongehus-ekspert og historiker Lars Hovbakke Sørensen.

Et af kongehusets opgaver er at samle nationen om noget positivt. Når de ikke længere kan det, ser vi skeptisk på institutionen.

»Krusningerne i den ellers perfekte overflade skader det kongehusets popularitet. Der er også kontant afregning i meningsmålingerne. Vi vil som nation gerne have de royale, perfekte rollemodeller og vi er ikke interesseret i at få brudt den kontrakt. Et af kongehusets vigtigste opgaver er at fremstå så perfekte som overhovedet muligt. De skal opføre sig ideelt, så vi andre kan spejle os i dem,« siger han.

Denne gang er Prins Henrik trådt faretruende længere ud på den skrøbelige is, der altid har været fundamentet for danskernes forhold til Prinsgemalen, mener Lars Hovbakke Sørensen.

»Der har været en del af befolkningen, der har bakket op om kongehusets ret til også at være almindelige mennesker. De har også bakket op om Prins Henrik og synes, at han er lidt en sjov onkel-figur. Nu er Prins Henrik gået for vidt, når han pludselig taler om begravelser og om at blive gjort til en nar af Dronningen. Det er en ny tone, han udtrykker sig med. Det stejler en del danskere over.«

Prins Henriks ønske om at få en anden, højere titel har længe været kendt. Da Lars Hovbakke Sørensen læste, at Prinsgemalen igen udtrykte ønsket og denne gang sendte en meget direkte skudsalve mod Dronningen, undrede det ham.

»Traditionen i alle de nordeuropæiske kongehuset har jo været, at dem, der er blevet gift med en regent hedder prins eller prinsgemal. Hvis Prins Henrik mener, at Dronningen ikke udviser ham den nødvendige respekt, har Dronning Elizabeth heller ikke udvist Prins Phillip den nødvendige respekt. Han vidste jo godt, hvad han blev gift ind i.«

Det er to principper, der støder sammen. Dronningen har et princip om at holde på traditionerne. Dem kan man ikke tillade sig at gøre op med. Prins Henrik vil gerne bryde dem og udfordre dem. Lars Hovbakke Sørensen mener, at Prinsgemalen på det punkt har fat i en del af tidsånden, når han taler højt om ligestilling og respekt mellem kønnene.

»Hele situationen afspejler jo også en konflikt mellem to samfundssyn. Dem, der bakker op om Prins Henrik, har den her nyliberalistiske, individualistiske tilgang til livet, hvor enhver har ret til at gøre, som det passer dem. Uanset gamle normer og traditioner. Overfor står de mere konservative, der mener, at traditionerne er vigtige. Det hele står og falder med: I hvilket omfang skal man og bør man lave om på traditionerne? Det er en skillevej, det danske folk står ved: Hvordan skal kongehuset se ud?«

Kongehuset selv står nu overfor en meget vanskelig opgave med at reparere på dets eget omdømme, lyder vurderingen.

»Det er ikke en krise, der på nogen måde minder om de kriser, man eksempelvis har haft i det britiske kongehus. Men den store opbakning til monarkiet lider jo skade. Og to centrale personer er lodret uenige i den her meget principielle sag. Jeg er meget glad for, at jeg ikke er ansat i kongehusets kommunikationsafdeling.«

Konsekvensen af den synlige uenighed i Kongehuset har blandt andet været den, at der er blevet åbnet op for spekulationer om Prins Henriks helbredstilstand rundt omkring på de sociale medier. Er han virkelig ved sine fulde fem, når han går ud og siger det her?

»Jeg tror, at han virkelig mener de her ting, han siger. Hvis det forholdt sig anderledes med hans helbred, ville kongehuset helt sikkert gå ud og kommentere det offentligt. Men det fortæller noget om, at uenigheden skaber grobund for en masse udokumenterede rygter,« siger Lars Hovbakke Sørensen.

Selvom det perfekte billede har fået nogle ridser, påvirker det dog ikke Dronningen og hendes regent-virke.

»Hver gang Prins Henrik har sagt noget i medierne, har det omvendt øget hendes popularitet. Det vil være helt forkert, hvis konklusionen på alt det her skulle være, at hun trækker sig. En af de gamle, vigtige traditioner er, at man bliver siddende som regent, indtil man dør. Den tradition vil hun holde fast i,« lyder det.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.