Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mød tre universitetsstuderende

Tre studerende fortæller, hvad der motiverede dem til at gå i gang med en lang videregående udddannelse.

Til BM Uddannelsestillæg. Billeder til uddannelsestillæg, lange videregående uddannelser. Studieliv, studievalg, studiemiljø og forskellene på nat, sam og hum.
Til BM Uddannelsestillæg. Billeder til uddannelsestillæg, lange videregående uddannelser. Studieliv, studievalg, studiemiljø og forskellene på nat, sam og hum.

Caroline Osterwald Lenum
Caroline Osterwald Lenum

»Mange veje fører til Rom – eller til et fedt job«

22-årige Caroline Osterwald-Lenum er i gang med sit kandidatstudie på CBS. Hun har løbende sammensat sin uddannelse og står i dag et helt andet sted, end hun havde regnet med, da hun fik studenterhuen på.

Lyshårede piger og unge mænd iført afdæmpede farver blander sig med beton- og glasfladerne på Copenhagen Business School. På overfladen lever universitetets café op til de fordomme om jakkesæt og overflade, som Caroline Osterwald-Lenum selv havde, da hun i gymnasiet affejede CBS.

I dag sidder hun her selv, og hun passer egentlig meget godt ind.

»Jeg gik på Aurehøj, der var lidt af et flipper­gymnasium, og dengang mistænkte jeg dem, der læste på CBS, for at være poppede og pengefikserede. Men i løbet af mit sabbatår mødte jeg nogle helt andre typer, der studerede på business schools rundt omkring i verden, og det gav et helt andet perspektiv,« fortæller Caroline Osterwald-Lenum.

Hun har aldrig været i tvivl om, at hun skulle på universitetet, men ville først læse psykologi eller journalistik. I dag er hun dog glad for, at hun valgte at læse en bachelorgrad i kommunikation og projektledelse. Den gav hende mulighed for at tage dele af uddannelsen i udlandet, og den var en vej ind i et miljø med mange inspirerende og kreative iværksættere.

I sidste ende valgte Caroline Osterwald-Lenum at tage en kandidatgrad i ledelse af kreative processer (CBP).

Men uddannelsen er ikke nogen lige vej til et sikkert job. Der er høj ledighed, og det presser de studerende, som i stor stil arbejder ved siden af for at opbygge et godt CV og skille sig ud af mængden.

Caroline Osterwald-Lenum har selv flere studiejob og laver frivilligt arbejde, og selv om hun i perioder har været presset, ville hun ikke gøre noget anderledes. Til gengæld råder hun kommende studerende til at tage den lidt med ro, når det kommer til studievalg, og ikke stresse over egne og andres forventninger.

»Jeg tror, mange i gymnasiet sidder med følelsen af, at det er en afsindigt vigtig beslutning. Og det er det jo også, men det er jo ikke et ultimativt valg. Mange veje fører til Rom eller til et fedt job, og man kan komme langt med at vinkle sin uddannelse mod det, man gerne vil. Og hvis man endelig havner et sted, man slet ikke vil være, så kan man jo vælge om.«

Jonatan Kjeldsen.
Jonatan Kjeldsen.

»Snittet kan du bruge til ingenting, når du er kommet ind«

Jonatan Kjeldsen på 24 år er kommet gennem nåleøjet og læser medicin på Københavns Universitet. Han mener, at studietiden handler om at finde balancen mellem bøger og fredagsbar.

Eksamenssæsonen er skudt i gang, og det betyder lange dage med næsen i tykke bøger for de medicinstuderende på Panum i København. Rundt om i den karakteristiske 70er-bygning med de farvede skorstene sidder studerende på rad og række, og særligt de yngste studerende, der læser til den berygtede anatomieksamen på tredje semester, fylder godt på læsesalene.

Jonatan Kjeldsen sad der selv for snart tre år siden, og han husker tydeligt, hvordan det var at læse til de første eksaminer på studiet.

»Man skal lidt være ham der, der fik 12 i gymnasiet, når man starter. Jeg mødtes med min makker klokken otte, og så sad vi på læsesalen, til den lukkede kl. 22. Næste morgen mødtes vi igen, og sådan fortsatte det i to måneder,« husker han.

I dag bruger han mere tid på arbejde og mindre tid på læsesalen. Målet er en plads som speciallæge i anæstesiologi, så han kan blive akutlæge.

»For mig er det alt det, der sker, inden man kommer til hospitalet, der er mest spændende. Dér, hvor en mand falder om, og man kommer derud i en hurtig bil – kun med sine hænder og sin viden. Det kroniske forløb, hvor man har den samme patient, fanger mig ikke på samme måde,« siger Jonatan Kjeldsen, der udmærket ved, at anæstesiologien er et »modespeciale«, der er svært at komme ind på.

For selv om der er snak om lægemangel, skal de studerende ikke bare gennem nåleøjet, når de skal optages på uddannelserne, der er kendt for at have nogle af landets højeste adgangskrav. Der er nemlig rift om pladserne på de populære specialer, og her handler det ikke længere om karakterer, men om CV og netværk.

Derfor knokler Jonatan Kjeldsen med studie­job og frivillige stillinger:

»Snittet kan du nok bruge til ingenting, når du først er kommet ind. Forleden læste jeg en artikel om, at bardrengene overhaler studiepigerne, og det, tror jeg, er meget rigtigt. Det meste i denne verden opnår du gennem kontakter og networking, men det forstår man nok først, når man er et stykke inde i studiet.«

Hannah Kirstine Søndergaard.
Hannah Kirstine Søndergaard.

»Ledighed er jo lidt fagets sorte skygge«

21-årige Hannah Søndergaard læser litteraturhistorie på Aarhus Universitet. Hun slap forestillingen om det kloge studievalg og valgte at studere sin interesse.

Oscar Wilde, Fjodor Dostojevskij og F. Scott Fitzgerald er nogle af de forfattere, hvis ord 21-årige Hannah Søndergaard har læst, analyseret og diskuteret, siden hun begyndte som studerende på litteraturhistorie i september.

Begge hendes forældre er akademikere, og en lang videregående uddannelse har også altid været en del af Hannah Søndergaards uddannelsesplaner, mens selve studiet var sværere at vælge. Det lå først fast midtvejs i gymnasiet, da Hannah blev rådet til at slippe sine forestillinger om et klogt studievalg og i stedet studere sin interesse.

»Jeg har altid interesseret mig meget for litteratur. Da jeg var lille, drømte jeg om at blive forfatter, men jeg slap min drøm, fordi jeg tænkte, at det var urealistisk. I stedet planlagde jeg at søge ind på psykologi, men så sagde min virkeligt dygtige og inspirerende dansklærer, at jeg skulle gå efter det, jeg allerhelst ville, og det gav mig modet til at søge ind på litteraturhistorie,« siger Hannah Søndergaard.

Hun anbefaler kommende studerende at tage til u-days, når landets universiteter inviterer i slutningen af februar, for det var til sådan et arrangement, at Hannah Sønder­gaard blev overbevist om, at litteratur­historie var det rigtige valg for hende.

»Jeg var inde at se en miniforelæsning på litteraturhistorie med efterfølgende spørge­time, og det var vildt fedt at få svar fra undervisere og studerende på ens spørgsmål. Op til u-dagen havde jeg gået og tænkt, at det nok var litteraturhistorie, jeg ville, men efter den dag var jeg stensikker. Det kan jeg virkelig anbefale at tage til,« siger Hannah Sønder­gaard.

Studerende på litteraturhistorie læser af gode grunde meget litteratur, og såvel lysten til at kaste sig over gammel og ny litteratur samt modet til at læse litteratur på fremmed­sprog skal helst være til stede, men til gengæld skal kommende studerende ikke lade sig intimidere af studiet, hvis ikke de på forhånd har læst kendte klassikere.

»Jeg har egentlig ikke læst specielt mange klassikere, men i stedet været glad for pop­litteratur som Hunger Games og Harry Potter, så jeg blev lidt intimideret, da flere kom og havde læst store, samlede værker. Men det skal man altså ikke blive, for jeg har slet ikke følt det som en hæmsko,« siger Hannah Sønder­gaard, der på studiet læser et par romaner om måneden og derudover noveller, uddrag og fagtekster.

Ligesom på flere andre humanistiske studier har studerende på litteraturhistorie kun få ugentlige forelæsninger. I alt har Hannah Søndergaard siddet til forelæsning ni timer ugentligt på første semester, men det har været passende i kombination med mængden af læsestof, synes hun.

»Og så er forelæsningerne altså ofte af rigtig høj kvalitet. Mine undervisere er helt i top,« siger Hannah Søndergaard.

Litteraturhistorie er ligeledes et humanistisk studie med høje ledighedstal, og den arbejdsløshed, der måske venter i fremtiden, har Hannah allerede gjort sig tanker om.

»Ledighed er jo lidt fagets sorte skygge. Jeg har været bekymret, for tallene ser ret grimme ud, men mine forældre gav mig et rigtig godt råd. De sagde, at jeg ikke skal komme ud og tænke, at jeg skal finde en stilling, men at jeg i stedet skal komme ud og tænke, at jeg skal skabe en stilling. Og den tanke kan jeg faktisk rigtig godt lide.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.