Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mobbede børn får dårligere karakterer

Mobbede børn får næsten en halv karakter lavere end børn, der ikke er blevet mobbet. De lavere karakterer har en tydelig sammenhæng med graden af mobning.

Mobning rammer børn hårdt
Mobning rammer børn hårdt

Mobning rammer ikke blot børns gode humør, trivsel og almindelige selvfølelse. Det går også ud over skolearbejdet. Børn, der bliver mobbet i skolen, får dårligere karakterer ved folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse, end man skulle forvente ud fra deres baggrund. Karaktererne er næsten et halvt karakterpoint lavere, viser en undersøgelse fra Aarhus Universitet.

»Vores studie tyder på, at når man på et tidspunkt bliver udsat for mobning i skolen, får man dårligere karakterer i 9. klasse. Alle vores resultater peger mod, at mobning har en negativ effekt på karaktererne,« siger en af forskerne bag, adjunkt, ph.d. Tine Louise Mundbjerg Eriksen fra Institut for Økonomi på Aarhus Universitet, der i øjeblikket er på forskningsophold på University of Wisconsin-Madison i USA.

Forskerne bag undersøgelsen har undersøgt afgangskaraktererne hos elever, der i født i årene 1990-92. De har sammenlignet karaktererne hos elever, som blev mobbet i 3.-5, klasse, med elever, der ikke blev mobbet.

Hvordan kan man vide, at de dårligere karakterer skyldes mobning?

»Det er utroligt svært at finde kausale effekter mellem mobning og skolepræstationer, fordi man ikke kan udsætte en tilfældig gruppe børn for mobning. Men vi har kontrolleret for en masse faktorer, som kan have indflydelse på, om elever klarer sig dårligt i skolen, og som også kan have indflydelse på, om elever udsættes for mobning. Ud fra det finder vi en statistisk signifikant negativ effekt af mobning på elevernes karakterer, der svarer til 0,4 karakterpoint på syvtrinsskalaen,« forklarer Tine Louise Mundbjerg Eriksen.

Mobning kan aflæses direkte på bundlinjen

Hun omtaler forskningsresultatet som »skræmmende«.

»Mobning er tynget af fordomme, og der er en tendens til, at man gør det til de mobbedes egen skyld, at de bliver udsat for mobning. Man bør anerkende, at mobning kan medføre stor skade på et barn og altså også bevirke, at børnene klarer sig dårligere i skolen. Mobning kan aflæses direkte på bundlinjen,« siger Tine Louise Mundbjerg Eriksen.

Mobbeforskeren Helle Rabøl Hansen fra Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet viste i 2013 i en undersøgelse af mobning i 7.-8. klasser på den københavnske vestegn, at mobbere ofte har en negativ opfattelse af skole og undervisning, mens mobbeofrene omvendt er mere positive over for at lære nyt.

Men selv elever, der som udgangspunkt er positive over for skolen, kan klare sig dårligere fagligt, hvis de bliver mobbet, forklarer Helle Rabøl Hansen.

Hun husker for eksempel en teenagepige, Maria, som forklarede, at hun havde indført en særlig »selvregel« i skolen, der gik ud på, at hun højst må række hånden op to gange i hver time.
»Jeg har fulgt teenagere, som er tændt af skolen, men som er bange for at blive mobbet, hvis det ikke giver status i deres klasse at være faglig og interesseret. En strategi er at underpræstere – især på det mundtlige. At holde sig tilbage og ikke markere for tit – og det kan betyde lavere præstationer i de karakterer, der gives for mundtlige bidrag,« siger Helle Rabøl Hansen.

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) indkalder om kort tid en række organisationer til et udviklingsarbejde om bekæmpelse af mobning. Danske Skoleelever og en række børneorganisationer har efterspurgt en ny mobbelov, der giver børn og forældre mulighed for at klage til en uvildig instans, hvis skolen ikke gør nok for at forhindre mobning.

Skolernes og lærernes organisationer mener dog ikke, at elever skal have en mobbelov og kunne klage til en uvildig instans, hvis skoleledere og lærere ikke gør nok for at forhindre mobning.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.