Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mistænkte for skunklaboratorie løsladt men stadig sigtet

Et skunklaboratorie er blevet opdaget i Volderslev syd for Odense. To personer er sigtet i sagen.

Odense: Et unaturligt stort forbrug af el førte politiet på sporet af et skunklaboratorie på Fyn, hvor der torsdag aften er blevet konfiskeret omkring 700 skunkplanter.

Skunklaboratoriet blev opdaget i Volderslev syd for Odense.

To personer er sigtet i sagen. De bliver ikke begæret varetægtsfængslet og vil derfor blive løsladt, fortæller Jack Liedicke fra Fyns Politi.

- Anklagemyndigheden har vurderet sagen og skønner ikke, at der er grundlag for at begære dem varetægtsfængslet, siger han.

Den ene af de to er sigtet for produktion af skunk, den anden for overtrædelse af våbenloven. De er ikke tidligere kendt af politiet.

De mange planter skunk og udstyr til at dyrke det blev fundet i en stor lade.

Det var elselskabet Energi Fyn, som ved et tilfælde opdagede noget mistænkeligt i elleverancerne til stedet. Skunkdyrkning bliver ofte opdaget, når der har været enten et ekstremt stort forbrug af strøm eller slet intet forbrug.

Efter en henvendelse fra selskabet rykkede politiet ud torsdag, og i løbet af eftermiddagen og aftenen blev der slæbt udstyr og planter ud i en container fra politiet.

Skunk er en særlig potent form for cannabis og en krævende plante. Dyrkningen kræver eksempelvis store mængder af elektricitet, og det dyrkes ofte på nedlagte landbrugsejendomme under kunstlys og med kunstvanding.

Det euforiserende stof i planten er tetrahydrocannabinol (THC), og skunk har et særligt højt THC-indhold i forhold til den almindelige hampplante.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.