Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mistænkt for røveri og knivstik melder sig selv

Ved et røveri i Brovst blev en kunde stukket i maven med en kniv. Nu har den formodede gerningsmand meldt sig.

Efter godt et døgn på flugt har en 24-årig mand, der er mistænkt for et røveri i Brovst tirsdag, selv henvendt sig til politiet.

Det oplyser DR Nordjylland.

Tirsdag blev SuperBrugsen i Jernbanegade udsat for et røveri af en gerningsmand, der truede med en kniv. Da en kunde forsøgte at stoppe røveren, blev han stukket i maven med kniven.

Efterfølgende blev offeret kørt til behandling på Aalborg Universitetshospital, hvor han hurtigt blev meldt uden for livsfare.

Politiet mener, at der var tale om samme gerningsmand, som få minutter tidligere forsøgte at begå røveri mod en nærliggende Fakta. Hans forehavende mislykkedes dog, da forretningen er pengeløs.

Først på aftenen tirsdag meldte politiet ud, at man mente at vide, hvem gerningsmanden var. Samtidig offentliggjorde man fotos fra overvågningskameraet i SuperBrugsen.

Onsdag ved 14-tiden dukkede den mistænkte så op på politigården i Aalborg.

- Han kom alene og havde ingen advokat med, fortæller vagtchef Poul Fastergaard fra Nordjyllands Politi.

Onsdag eftermiddag vil han kort blive afhørt, men først torsdag formiddag vil politiet foretage en grundigere afhøring af den 24-årige, når hans advokat er til stede.

Ved middagstid vil han efter planen blive fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for røveri og forsøg på røveri.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.