Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mistænkeligt forhold lukkede lufthavnen i Malmø - uvist hvordan flyafgange bliver påvirket

Der forventes forsinkelser på en række flyafgange fra lufthavnen uden for Malmø, efter at lufthavnen torsdag morgen kortvarigt var evakueret på grund af et mistænkeligt forhold.

Arkivfoto.
Arkivfoto.

Lufthavnen uden for Malmø, Sturup Lufthavn som den tidligere hed, blev torsdag morgen rømmet for mennesker på grund af et mistænkeligt forhold.

Kl. 8.20 meddeler det lokale politi ifølge Sydsvenskan, at man er færdige med sine undersøgelser og ikke har fundet noget farligt i lufthavnen. Afspærringen er derfor ophævet.

Ifølge svenske medier har politiet været massivt til stede i lufthavnen med bomberydningskøretøjer.

»Sikkerhedspersonalet har reageret på et mistænkeligt objekt,« oplyste politiets pressetalsperson, Åsa Emanuelsson, ifølge Expressen.

Pressetalspersonen understregede dog også fra morgenstunden, at det er standardprocedure, at politiet ved sådanne mistanke rykker ud med bomberydningskøretøjer, og at situationen var »ret rolig«.

Det mistænkelige objekt blev ifølge svenske medier fundet i lufthavnens sikkerhedskontrol.

Flere hundrede personer har angiveligt måttet vente uden for lufthavnen, mens myndighederne undersøgte det mistænkelige forhold.

En del danskere flyver hver dag fra Sturup Lufthavn, hvor flere lavprisflyselskaber har forbindelser til europæiske storbyer.

En planlagt afgang til Borlänge i Sverige kl. 8.30 er blevet aflyst på grund af evakueringen, og forsinkelser på formiddagens øvrige afgange kan forekomme.

Til Sydsvenskan siger politiets pressetalsperson, Åsa Emanuelsson, kort efter evakueringen er afblæst, at det er forventet, at flytrafikken kan »genoptages hurtigst muligt«.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.