Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Misbrugskonsulent: Legalisering af hash er ikke vejen frem

Legalisering af hash hjælper ikke unge misbrugere. Det gør mere målrettet behandling, mener misbrugskonsulent.

Legalisering af hash er ikke vejen frem. Men det er en mere målrettet behandling af unge misbrugere, mener misbrugskonsulent Christopher Schmitz. Free/Colourbox
Legalisering af hash er ikke vejen frem. Men det er en mere målrettet behandling af unge misbrugere, mener misbrugskonsulent Christopher Schmitz. Free/Colourbox

København. Det nytter ikke noget at råbe "legalisering", hver gang der er problemer i Pusher Street.

Sådan lyder konklusionen fra misbrugskonsulent Christopher Schmitz, efter at politiet for nylig gennemførte en større razzia på Christiania og smadrede hashboderne i den berygtede gade.

- Jeg tror, at årsagen til at nogle altid begynder at råbe op, når sådan noget sker, er, at vi ikke i tilstrækkelig grad er i stand til at hjælpe de unge, der havner i et behandlingskrævende misbrug, siger han.

- Legalisering er ikke vejen frem. Det er en mere målrettet behandling derimod.

Der er nemlig nogle helt særlige vilkår på spil, når man taler behandling af hashmisbrugere sammenlignet med andre former for misbrugsbehandling, forklarer Christopher Schmitz.

- Det handler om, at hashmisbrugere kognitivt ændrer sig og blandt andet mister deres selvrefleksion. Over tid udvikler de et sæt af sandheder om dem selv i forhold til omverdenen. Og de sandheder er forskudte, i forhold til hvad andre oplever, siger han.

- Der er et sæt af faste holdninger og meninger, som man er nødt til at bryde ned for at kunne italesætte det problematiske i at ryge. Og det er den slags erfaringer, vi skal have med indover behandlingen.

Samtidig peger Christopher Schmitz på, at man er nødt til at ændre retorikken i det offentlige rum.

- Det er problematisk, at man omtaler hash som et harmløst rusmiddel. Det er signalforvirring, og vi er nødt til at tage ansvar og tale om det på en anden måde, siger han.

Kravet om legalisering af hash kommer fra blandt andre senioranklager Anne Birgitte Stürup fra statsadvokaturen i København, tidligere statsadvokat for Sjælland Erik Merlung samt tidligere chefpolitiinspektør i hovedstaden Per Larsen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.