Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ministerkollega går i rette med Støjberg: Ingen kvoter

Undervisningsminister Merete Riisager afviser, at kvoter er vejen til at løfte tosprogede elevers niveau.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) undsiger nu sin ministerkollega Inger Støjberg (V).
Undervisningsminister Merete Riisager (LA) undsiger nu sin ministerkollega Inger Støjberg (V).

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) undsiger nu sin ministerkollega Inger Støjberg (V).

Den seneste Pisa-test af folkeskoleelever har vist, at elever med indvandrerbaggrund fortsat klare sig markant dårlige end deres danske klassekammerater.

Det har fået Inger Støjberg til at varsle, at regeringen vil indføre kvoter for tosprogede elever, hvis ikke kommunerne selv gør noget ved problemet.

Men det er ikke regeringens politik, fastslår Merete Riisager.

»Vi er nødt til at sige, at den største forskel på elever med dansk baggrund og med indvandrerbaggrund ikke ligger i skolen, men i hjemmet.«

»Derfor er regeringens politik at sige helt klart til indvandrerforældrene, at det er deres ansvar, at deres børn taler et godt og flydende dansk, når de møder op i skolen,« siger hun.

Riisager mener ikke, at kvote for tosprogede elever løser udfordringen med, at de sakker bagud.

»Hvis det var så nemt, så havde vi ikke noget problem. Kommunerne har igennem en årrække forsøgt at fordele børn med indvandrerbaggrund, og resultaterne er udeblevet.«

»Derfor ligger svaret et andet sted. Det handler om, at de ikke bare skal kunne tale dansk, når de begynder i skolen, men også have hjælp og opmuntring fra deres forældre,« mener ministeren.

Det betyder ikke, at folkeskolen ikke også har ansvar for, at eleverne løfter deres faglige niveau. Men der er grænser for, hvor stort et læs, man kan trække.

»Skolens opgave er at lære børnene at læse, skrive og regne og at stå for andre faglige og sociale aktiviteter.«

»Men det kan skolen ikke klare, hvis ikke forældrene spiller med. Derfor skal vi give et klarere signal til indvandrerforældre om, at de skal forberede deres børn på en skolegang i Danmark,« siger Merete Riisager.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.