Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Minister vil vurdere skoleelevers evner med hammer, saks og pensel

Folkeskolens vurdering af elevernes uddannelsesparathed skal ændres, så det ikke kun er elevernes boglige evner, der vurderes, men også deres praktiske anlæg. Undervisningsministeren vil ligestille håndværksfag med skolens boglige fag.

Håndværksfag nyder ikke den samme anerkendelse som boglige fag. Det vil ministeren gøre op med. Arkivfoto: Sophia Juliane Lydolph
Håndværksfag nyder ikke den samme anerkendelse som boglige fag. Det vil ministeren gøre op med. Arkivfoto: Sophia Juliane Lydolph

Hvis du ikke er dygtig nok i skolen, kan du altid komme på en erhvervsskole. Sådan har beskeden i årevis lydt til de mange unge, der ikke har tilstrækkeligt gode karakterer til at klare de boglige krav i gymnasiet.

Men det vil undervisningsminister Merete Riisager (LA) gøre op med. Hun vil ændre folke­skolens uddannelsesparathedsvurdering af eleverne, der hidtil har taget udgangspunkt i elevernes karakterer i de boglige fag. Fremover skal elevernes praktiske og håndværksmæssige evner også vurderes.

»Min vision er, at håndværksfag skal have samme anerkendelse som de boglige fag. Vi skal tænke håndværksfagene ind i hele vores skole- og uddannelsesstruktur. I dag vurderer vi elever ud fra, om de er dygtige nok til dansk, matematik og andre boglige fag. Hvis de ikke er dygtige nok til det, kan de tage en erhvervsuddannelse. Men sådan ser virkeligheden jo ikke ud. Man skal have nogle helt særlige kvalifikationer for at kunne klare en praktisk-­faglig uddannelse,« siger Merete Riisager.

Særlige kvalifikationer

Ændringen af uddannelsesparatheds­vurderingen skal understrege over for de unge, at praktiske og faglige uddannelser ikke er »den nemme vej«, hvis man ikke er god nok til at tage den svære boglige.

»Hvis man skal kunne gennemføre en praktisk-­faglig uddannelse, skal man have nogle særlige kvalifikationer. Det skal stå tydeligt for de unge, at der er forskellige uddannelsesveje, og at erhvervsuddannelserne ikke nødvendigvis er en nem vej. Derfor skal skole­elevernes evner inden for håndværksfag, deres rumlige forståelse, teknologiske indsigt og praktiske færdigheder også vurderes. Det vil give eleverne et meget bedre grundlag for at vælge uddannelse og kan samtidig åbne for, at også bogligt dygtige elever med praktiske evner vil søge ind på erhvervsuddannelser,« siger Merete Riisager.

Hun vil i første omgang tage kontakt til forligs­partierne bag erhvervsuddannelses­reformen. Samtidig skal eksperter og praktikere inddrages for at finde frem til en model for, hvordan elevernes praktisk-faglige færdigheder kan vurderes i folkeskolen.

Lars Kunov, der er direktør for Danske Erhvervs­skoler og –Gymnasier bakker op om en ny uddannelsesparathedsvurdering.

»Ministeren sender et vigtigt signal. Vi skal væk fra at give de unge det indtryk, at de skal på en erhvervsuddannelse, fordi de ikke levede op til vores boglige krav. I Danmark halser vi stadig efter de klassiske latinskole-­kompetencer, og det er i hvert fald ikke den rigtige måde, hvis vi gerne vil have, at de unge oplever erhvervsskolerne som et godt og attraktivt tilbud. Vi skal ændre den måde, vi taler om uddannelserne på,« siger Lars Kunov.

Han ser gerne, at uddannelsesvejledningen i folkeskolen i højere grad kan føre dygtige unge til erhvervsuddannelserne, hvis de unge ved siden af deres boglige evner også har praktiske eller kreative evner og måske ikke den store lyst til at tilbringe flere år på en klassisk skolebænk.

»Man kan sagtens være begavet og få topkarakterer i skolen, selv om man synes, at undervisningen er kedelig, og at det ikke er sjovt at gå i skole på den traditionelle måde. Så ville en erhvervsuddannelse måske passe bedre,« siger Lars Kunov.

Høje krav i praktiske fag

Fra Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) er der også stor ros til Merete Riisager­s nye signal.

»Det lyder rigtigt, rigtigt fornuftigt, og det vil være et virkeligt godt signal at sende. Da politikerne med den nye gymnasiereform lavede adgangskravet på 5 til gymnasiet, var det lige præcis vores bekymring, at flere unge ville vælge gymnasiet – ikke fordi de har lyst, men fordi de kan,« siger Mark Jensen, der er formand for vejlederne i UU Danmark.

Han mener også, at en ændring af uddannelsesparathedsvurderingerne vil gøre det lettere for eleverne i folkeskolen at forstå, at mange erhvervsuddannelser stiller meget højere boglige og praktiske krav end 02 i dansk og matematik.

»Selv om man kan blive optaget på erhvervsskolerne med et 02-tal, er der mange erhvervsuddannelser, hvor man ikke kan komme videre fra grundforløb til hovedforløb, hvis man kun har 02.

På elektrikeruddannelserne er der for eksempel adgangskrav på 7 i dansk, matematik og engelsk, hvis du skal videre på hovedforløbet,« siger Mark Jensen.

Målsætningen i erhvervsuddannelsesreformen fra 2014 er, at mindst 25 procent skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. og 10. klasse i 2020 og 30 procent i 2025. Sidste år var andelen 18,4 procent.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.