Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Minister vil give unge en skatte-lektion

Unge ser mildere på sort arbejde end andre aldersgrupper, viser ny undersøgelse fra Skat. Skatteministeren er taget på rundtur for at forklare de unge vigtigheden af at betale skat.

Unge ser mildere på sort arbejde end andre aldersgrupper, viser ny undersøgelse fra Skat. Skatteministeren er taget på rundtur for at forklare de unge vigtigheden af at betale skat.
Unge ser mildere på sort arbejde end andre aldersgrupper, viser ny undersøgelse fra Skat. Skatteministeren er taget på rundtur for at forklare de unge vigtigheden af at betale skat.

Skatteminister Benny Engelbrecht (S) har taget hul på en landsdækkende turné til en række ungdomsinstitutioner, hvor han vil understrege vigtigheden af, at unge og alle andre danskere betaler den skat, de skal.

Der er nok at tale med de unge om, viser en holdningsundersøgelse, som Danmarks Statistik har lavet for Skat. Den viser nemlig, at unge er mere tilbøjelige til at acceptere sort arbejde end andre aldersgrupper. Det gælder både, når det sorte arbejde udføres af en person for et firma, og når firmaet udfører det for en privat borger.

»Det er bekymrende, hvis det er en holdning, de tager med sig ind i voksenlivet,« siger Benny Engelbrecht.

»Når jeg møder de unge, oplever jeg dog, at de er interesserede og gerne vil have en dialog. For mig handler det om at få spredt det budskab, at sort arbejde er at snyde fællesskabet. Når vi ser sådanne undersøgelser, er det derfor vigtigt at lytte til de unge og de holdninger, de giver udtryk for,« siger skatteministeren.

Undersøgelsen er baseret på et spørgeskema, hvor 1 er udtryk for, at sort arbejde er »helt uacceptabelt«, mens 10 er ensbetydende med »accepteret i høj grad«.

Svargennemsnittet i aldersgruppen 16-24 er 2,6, når der skal tages stilling til sort arbejde udført af en person for et firma. For personer over 40 år er gennemsnittet 1,7.

Når det handler om sort arbejde udført af en virksomhed for en privat borger, er gennemsnittet for de 16-24-årige 2,4. For de over 40-årige er det 1,9.

Trods undersøgelsens markante resultat oplever Benny Engelbrecht, at de unge har et nuanceret syn på sort arbejde.

»Sagen er jo den, at mange af de unge, jeg foreløbig har mødt på min turné, slet ikke har haft kontakt med arbejdsmarkedet endnu. De har måske ikke været ude i faste lønmodtagerstillinger, og i stedet har de måske serveret til et bryllup eller passet børn. Så får de nok følelsen af, at det i den størrelsesorden er okay ikke at betale skat,« siger han.

Skatteministerens turné begyndte fredag med besøg på gymnasier i hovedstadsområdet, mens han mandag fortsatte på ungdomsuddannelser i Aarhus, Nørresundby og Brønderslev.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.