Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Minister: Tidlig indsats skal hjælpe børn af alkoholikere

Hver tredje unge med alkoholiske forældre ønskede at blive fjernet fra hjemmet som barn, viser en ny opgørelse. Børne- og socialminister Mai Mercado (C) vil sætte ind med en tidligere indsats.

Den konservative børne- og socialminister Mai Mercado vil sætte ind med en tidligere indsats over for børn, der vokser op hos alkoholiske forældre (Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix 2017)
Den konservative børne- og socialminister Mai Mercado vil sætte ind med en tidligere indsats over for børn, der vokser op hos alkoholiske forældre (Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix 2017)

Mange børn af alkoholikere drømmer om et liv langt væk fra forældrenes misbrug. Det viser en ny opgørelse fra organisationen Tuba, der rådgiver unge mellem 14 og 35 år fra alkoholiserede familier. Her svarer hver tredje unge, at de ville ønske, at de var blevet fjernet fra hjemmet som barn.

Børne- og socialminister Mai Mercado (C) kalder det ”virkelig trist”, at så mange unge ønsker, at de var blevet anbragt. Og hun mener, at både fagfolk og almindelige borgere har et ansvar for tidligt at hjælpe børn af alkoholikere.

”Vi skal holde fast i, at vi alle – både fagfolk og os almindelige borgere – har et ansvar for at råbe op, hvis vi ser børn i mistrivsel. Vi skal se børnene og lytte til dem, og vi må ikke være bange for at gribe ind, for den tidlige indsats kan gøre hele forskellen,” skriver børne- og socialministeren i et skriftligt svar til Berlingske.

Hun henviser samtidig til, at ”området har rykket sig meget”, siden de unge, som organisationen Tuba har spurgt i sin opgørelse, var børn. Blandt andet er antallet af underretninger om bekymringer steget markant. Den seneste opgørelse fra Ankestyrelsen viser, at antallet af kommunale indberetninger steg til cirka 8000 indberetninger om måneden i 2015. Det svarer til en stigning på knap 9 procent fra 2014 til 2015.

”Det viser mig, at vi og kommunerne er meget opmærksomme på at handle og derfor står en andet og bedre sted end for 10 år siden,” skriver ministeren.

Hos Tuba fastholder landsleder Henrik Appel Esbensen dog, at børn af alkoholikere fortsat oplever store problemer.

”Der er stadig for mange unge, der går under radaren, og der bliver vist et misforstået hensyn til forældrene. De får lov til at blive ved og ved med at drikke, fordi de kommer fra de fine uddannelser,” siger Henrik Appel Esbensen.

 

Han mener, at det helt store problem er, at kommunerne i dag er for bange for at intervenere.

”Vi har alt for mange situationer, hvor man er blevet hjemsendt til sin far, der er bankestiv, og så har man et overvåget samvær i to timer. Er det i barnets bedste? Jeg tvivler,” siger Henrik Appel Esbensen og fortsætter:

”Jeg ved ikke, om man skal uddannes i at være forældre. Men hvis folk ikke kan finde ud af det, så skal de have alt den støtte, de har brug for. Og ellers må vi jo se på, om de faktisk evner at være forældre. I sidste ende handler det om barnets tarv. Det er børnene det går ud over.”

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.