Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Minister stopper faste undersøgelser af hjertesyge

Hjertepakker afskaffes, fordi de er overflødige, siger Ellen Trane Nørby (V), der bakkes op af hjertelæger.

Når fru Jensen fremover bliver indlagt med hjerteproblemer, venter undersøgelser og behandlinger ikke længere som perler på en snor i en såkaldt hjertepakke.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) er klar til at fjerne automatikken i behandlingen af hjertesyge, fordi det er et eksempel på nogle af de overflødige undersøgelser, som foretages på sygehusene:

- Vi udfaser hjertepakkerne, fordi de ikke fungerer optimalt og ikke sikrer den bedste sundhed for pengene. Det er nødvendigt nogle gange at stoppe op og revidere, hvis tingene ikke fungerer, siger ministeren ifølge avisen.

Nedlukningen bakkes op af Sundhedsstyrelsen og hjertelægerne i Dansk Cardiologisk Selskab.

Hjertepakkerne blev født 1. januar 2012. De sikrer mennesker med symptomer på hjerte-kar-sygdomme en række undersøgelser og behandlinger inden for bestemte tidsrammer.

Brugen af pakkerne har dog været faldende fra 5019 pakkeforløb i 1. kvartal til 4222 i 3. kvartal 2016. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.