Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mindst 37 danskere i udlandet mod deres vilje

Myndighederne har kendskab til 37 personer, der i øjeblikket er i udlandet på genopdragelsesrejse eller i tvangsægteskab. Tallet er dog langt større, vurderer fagfolk.

Genopdragelsesrejser kan vare fra måneder til flere år. Alt fra små drenge og piger til unge over 18 år sendes af sted. Foto: Noah Seelam/AFP
Genopdragelsesrejser kan vare fra måneder til flere år. Alt fra små drenge og piger til unge over 18 år sendes af sted. Foto: Noah Seelam/AFP

Flere børn og unge bliver sendt væk fra Danmark til deres oprindelsesland på genopdragelsesrejse eller for at blive tvangsgift. Overladt til frygt, uvished og afmagt.

De seneste tal fra Udenrigsministeriets Borgerservice viser, at myndighederne lige nu har kendskab til 37 danskere i sådan en situation. De opholder sig hovedsageligt i Afrika og Mellemøsten samt Afghanistan og Pakistan. Fire af dem er sendt af sted for at blive tvangsgift.

Men omfanget kan være langt større, end man ved, siger kontorchef for Borgerservice Jette Lund:

»De 37 er jo kun dem, der har kontaktet Udenrigsministeriet, eller som vi ad anden vej har fået kendskab til.«

Ministeriet kan ikke vurdere, hvor stort problemet i virkeligheden er.

Hos organisationen Etnisk Ung, der vejleder fagfolk og yder anonym rådgivning for forældre og unge i æresrelaterede konflikter, er projektleder Susanne Fabricius enig i, at man nok skal regne med store mørketal på området.

»Hver gang, jeg er ude at holde oplæg om genopdragelsesrejser, møder jeg nogle, der har haft eller har kendskab til aktuelle sager,« fortæller Susanne Fabricius.

I 2015 fik Etnisk Ung 93 henvendelser om genopdragelsesrejser eller længere ufrivillige udlandsophold. 14 af dem handlede om personer, der gerne ville have hjælp til at komme hjem fra udlandet.

»Det er jo et omsorgssvigt«

Antallet af henvendelser til Etnisk Ung er steget markant siden 2011. Her fik organisationen 42 henvendelser om folk, der enten var blevet sendt på genopdragelsesrejse, frygtede at blive det eller var kommet hjem igen.

Men den store stigning skal ikke forstås som en stigning i antallet af unge, der sendes af sted, mener projektlederen.

»Etnisk Ung får generelt flere henvendelser. Jeg tolker det sådan, at flere er blevet opmærksomme på, at de kan få hjælp til at snakke om deres frygt. Flere unge vil gerne gøre op med de forhold, som de ved er undertrykkende,« siger Susanne Fabricius.

Genopdragelsesrejser kan vare fra måneder til flere år. Alt fra små drenge og piger til unge over 18 år sendes af sted.

Forældrene kan også have meget forskellige grunde til at sende deres børn tilbage til oprindelseslandet, siger Susanne Fabricius fra Etnisk Ung.

»Nogle forældre gør det, fordi de er bekymrede for, at den unge er på vej ud i misbrug, kriminalitet eller får dårlige venner. Det kan også være, hvis den unge – nok især piger – har udfordret æresbegrebet, og forældrene mener, at det er måden, man kan klare problemet på. De er ofte magtesløse og ved ikke, hvad de skal gøre.«

Men det kan have store konsekvenser for barnet eller den unge at blive sendt på genopdragelsesrejse. Både i forhold til skolegang og integration i Danmark samt evne til at indgå i tætte relationer.

»Det er jo et omsorgssvigt, og afhængigt af den enkeltes situation kan de også blive udsat for vold. Det er meget voldsomt som et ganske ungt menneske at blive hevet væk fra alt det trygge og det, man kender, for at blive placeret et sted, hvor man ikke aner, om man kommer tilbage,« siger Susanne Fabricius.

Ingen hurtig returbillet

I 2012 udarbejdede Socialstyrelsen en national strategi for æresrelaterede konflikter. Blandt andet arbejder man på at få et bedre overblik over omfanget af genopdragelsesrejser. Og før sommerferien satte Etnisk Ung særligt fokus på genopdragelsesrejser i en kampagne, der skulle fortælle unge om deres muligheder for at slå alarm, hvis de frygtede at blive sendt på genopdragelse.

De gjorde blandt andet opmærksom på den såkaldte udrejseblanket udviklet af Socialstyrelsen, som den unge kan give til en betroet person, uden at forældrene ved det. Den betroede kan så slå alarm til myndighederne, hvis den unge ikke vender tilbage efter en ferie.

»Det vil sige, at man hindrer, at unge sidder i et eller andet land i flere år, mens ingen reagerer på, at den unge ikke er kommet hjem,« siger Susanne Fabricius, der mener, at for få kender til udrejseblanketten.

Men hun understreger, at den ikke sikrer en hurtig returbillet til Danmark. For når først man har forladt dansk grund, er det væsentligt sværere for myndighederne at hjælpe.

Den samme besked lyder fra Udenrigs­ministeriets Borgerservice, som hjælper danskere i nød i udlandet.

»Man er jo på udebane. Der er andre ting, vi kan gøre herhjemme, end hvis man befinder sig i et andet land med andre love og myndigheder, som vi skal respektere,« siger Jette Lund.

Myndighederne kan rådgive de unge og sætte dem i kontakt med eksempelvis deres kommune, familie og forsikringsselskab hjemme i Danmark. Men Udenrigsministeriet har ikke midler eller mandat til at betale for, at de unge kan komme hjem, fortæller Jette Lund.

»Det er klart, at der er grænser for, hvor meget vi egentlig kan gøre.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.