Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mindreårige med i overfald på 38-årig i København

Unge mænd slår, sparker og truer mand med kniv og stjæler hans ur. Tre fremstilles i grundlovsforhør.

København. En 38-årig mand slap sent lørdag ifølge politiet billigt fra et overfald i København, hvor han blev passet op af fem personer og tildelt flere slag og spark.

Overfaldet skete i Burmeistergade i den indre del af København.

- Der er en del vidner til overfaldet, hvilket gør, at vi relativt hurtigt får løbet de her personer op.

- Der er tale om fem unge mennesker, hvor de to kun er 14 år. De resterende tre er henholdsvis 15, 17 og 17 år, siger Youssef Lharraki, central efterforskningsleder ved Københavns Politi.

De tre, der er over den kriminelle lavalder, fremstilles grundlovsdag i grundlovsforhør. De sigtes for i forening at have overfaldet den 38-årige mand, som under forløbet også blev truet med en stor kniv.

- Det er faktisk en rimelig alvorlig sag efter vores mening. Offeret er sluppet billigt og har kun fået knubs og blå mærker, siger Youssef Lharraki.

Motivet til overfaldet er uklart, men synes at have været berigelse, da gruppen stjal offerets ur under røveriet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.