Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Min tro på at få en nyre var forsvundet«

I dag venter over 500 danskere på et nyt organ, og foreløbige opgørelser for 2014 tyder ikke på, at situationen bliver bedre. Flere mener, at systemet skal ændres, hvis der for alvor skal registreres flere organdonorer. 41-årige Theis Haubirk fik en ny nyre fra en afdød donor i oktober og fik livet tilbage.

Theis Haubirk er en af de få på den lange liste over danskere, der venter på en organtransplantation, som var heldig at få en ny nyre i 2014. Han mener, at alle automatisk burde være tilmeldt donorregistret: »Jeg forstår ikke, at vi smider livsvigtige reservedele, som kan gøre så stor forskel for andre, ud, fordi vi ikke har taget stilling. Jeg har fuld respekt for, at man ikke vil donere sine organer, men det burde være et aktivt valg at melde sig fra. Så er jeg sikker på, at 90 procent ville sige ja.« Foto: Claus Bech
Theis Haubirk er en af de få på den lange liste over danskere, der venter på en organtransplantation, som var heldig at få en ny nyre i 2014. Han mener, at alle automatisk burde være tilmeldt donorregistret: »Jeg forstår ikke, at vi smider livsvigtige reservedele, som kan gøre så stor forskel for andre, ud, fordi vi ikke har taget stilling. Jeg har fuld respekt for, at man ikke vil donere sine organer, men det burde være et aktivt valg at melde sig fra. Så er jeg sikker på, at 90 procent ville sige ja.« Foto: Claus Bech

Theis Haubirk havde netop sat sig ind i sin bil og var på vej mod Hørsholm på arbejde. Telefonen ringede med hemmeligt nummer, og automatisk tog bilen opkaldet.

»Det er fra Rigshospitalet. Kan du snakke?«

Lettere morgentræt fik Theis Haubirk fremstammet:

»Ja, det er fint«

»Vi har fundet en nyre til dig,« lød det ud af bilens højttalere.

Der gik et sus gennem Theis Haubirks krop, og han fik kørt bilen ind til siden.

Han tog en dyb indånding.

»Hvad er så planen? Hvad så nu?« fik han op til flere gange spurgt om.

»Du skal bare komme herind med det samme,« havde lægen fra Rigshospitalet svaret.

Theis Haubirk er en af de personer, der i 2014 fik et nyt organ – efter to et halvt år på venteliste. Men det er langtfra alle, der får samme opkald. Lige nu står over 500 danskere på venteliste i Danmark til et nyt organ. Tallene er ikke blevet meget bedre i 2014, hvor en foreløbig opgørelse viser, at der er 64 danskere, der har fået et nyt organ, mens 14 er døde på venteliste.

Det viser tal fra Scandiatransplant, der siden 1993 har registreret udviklingen i forlængelse af, at hjernedødskriteriet blev indført i Danmark i 1990.

»Jeg synes, at det er kedeligt, at så mange danskere står på venteliste til et nyt organ, og desværre har ventelisten også været voksende. Et nyt organ kan ved transplantation redde, forlænge eller forbedre livet for svært, kronisk syge patienter. Derfor er det vigtigt at arbejde for at fjerne de lange ventelister på organer,« siger Søren Brostrøm, der er enhedschef i Sundhedsstyrelsen.

Han forklarer, at der de senere år er sket forbedringer med hensyn til antallet af levende nyredonationer, men der stadig er behov for flere ændringer. Theis Haubirk fik ringet til sin mor efter en del forgæves opkald til sin hustru, Julia Haubirk, som havde travlt med at gøre deres toårige datter, Ida, klar til vuggestue. Moderen bor 500 meter fra deres hjem i Dragør og skyndte sig af sted for at give familien besked.

»Lige pludselig stod svigermor i døren og græd og sagde: »Det er Theis«. Jeg var sikker på, at han havde været involveret i en bilulykke og var død. Men hun får hurtig sagt, at det var en god nyhed. At de havde fundet en nyre til ham,« lyder det fra Julia Haubirk, der står i køkkenet og piller en klementin til Ida.

Hendes stemme er bævende, da hun fortæller videre:

»Og så omfavnede vi bare hinanden og græd.«

Inden Theis Haubirk fik en ny nyre, var det nogle svære år. Når han beskriver de seneste syv år, begriber man ikke, at hans krop og psyke har været igennem så meget og stadig formået at kæmpe sig tilbage. For det er ikke første gang, at Theis Haubirk har fået en ny nyre.

Da han var 27 år, stod begge nyrer af. Hans mor tilbød sin ene nyre til ham, og efter en masse undersøgelser blev hun godkendt som donor, og operationen forløb, som den skulle. Den efterfølgende medicinering havde en række bivirkninger, der gjorde listen af problemer længere. I de år, hvor nyren virkede, kæmpede han med meningitis to gange, modermærkekræft tre gange, hudkræft en gang og testikelkræft en gang.I 2009 begyndte det at gå dårligere, og det var ikke længere muligt at have et liv, der ikke involverede ugentlige ture i dialysemaskinen.

Født som donor?

I mange år har en række politiske tiltag og forskellige kampagner arbejdet for at få flere danskere til at blive organdonorer. Lige nu er der cirka 850.000 danskere, der har tilmeldt sig donorregistret. I juli sidste år udarbejdede regeringen, med støtte fra de fleste partier i Folketinget, en handlingsplan med 23 initiativer, der skal få flere danskere til at donere organer. Planen bygger på de anbefalinger, som et ekspertudvalg tidligere på året præsenterede.

Karin Riis-Jørgensen er tidligere EU-parlamentariker for Venstre og formand for den nystartede forening 7liv. Hun har selv givet en nyre til sin søn og har i processen manglet nogle andre perspektiver i debatten om organdonation.

Ifølge hende er det positivt med en handlingsplan, men der skal et andet system til, hvis man for alvor vil have flere danskere på listen. Hun mener, at man burde indføre en ordning, hvor man automatisk er tilmeldt, når man bliver født eller fylder 18 år. Derefter kan man melde sig fra, hvis man ikke har et ønske om at donere sine organer. Et forslag der på nuværende tidspunkt ikke er politisk opbakning til.

Både vores nabolande og lande som Spanien og Belgien har valgt det system, og flere steder ser statistikken helt anderledes ud. Her er donorraten markant bedre end i Danmark. Trods det mener en række politikere og fagfolk ikke, at det er den rigtige løsning for Danmark. Jan Rishave, som er formand for foreningen Oplysning om Organdonation, er en af dem:

»Vi skal holde fast i, at vi er en nation, der selv får lov til at bestemme så meget som muligt. Det er rigtigt godt, at vi har mulighed for selv at tilmelde os, fordi vi er inde i nogle meget etisk ømtålelige emner. Jeg tror, at det vil gøre mere skade end gavn at indføre et system, hvor man automatisk er tilmeldt,« mener han.

Thomas Søbirk Petersen, som er professor i etik ved Roskilde Universitet, har af flere omgange talt for, at Danmark skal indføre et frameldingssystem. Han mener, at folk har brug for et system, der tilskynder til, at man får taget den endelige beslutning, som ifølge ham ofte er at sige ja til at blive organdonor.

»Det vil redde liv, fordi der vil være flere organer til rådighed. Det kan være meget lidelsesfuldt og usikkert for patienten selv og for de pårørende, når man står på en venteliste til et livgivende organ,« siger han.

Sagde godnat til dialysemaskinen

Det havde hele tiden været vigtigt for Theis Haubirk at kunne adskille livet som dialysepatient med det »normale« liv. Men da han til sidst var i dialyse seks gange om ugen, begyndte det at blive ulideligt. Han kørte fra hjemmet i Dragør til arbejdet som chefkonsulent i en IT-virksomhed i Hørsholm og så forbi Frederiksberg Hospital til en omgang dialyse.

»Jeg var så træt hele tiden og havde hukommelsesbesvær. Det var hårdt,« fortæller han.

I januar 2014 blev en dialysemaskine kørt ind i hjemmet i Dragør. Det, der før var gæsteværelse, var nu det rum, hvor Theis Haubirk i cirka 30 timer om ugen var alene med sin sygdom. Det fungerede at få den hjem, fordi han slap for transporttiden, men selv om han kæmpede for, at livet som dialysepatient ikke skulle overtage resten af tilværelsen, så fandt han sig selv i en hverdag, hvor han kun var på arbejde og i dialysemaskine. Det tog hårdt på hans kone, og han så højst sin datter en halv time om dagen.

»Vi nåede en alder, hvor hun hver aften vinkede godnat til far og til maskinen inde på værelset. Jeg prøvede at vende det til, at det var meget sødt. Men det var svært,« husker han.

Ønsket om en ny nyre havde aldrig været større, men det var svært at finde et match, fordi Theis Haubirk havde en del antistoffer i kroppen efter adskillige blodtransfusioner.

»I begyndelsen sikrede jeg, at min telefon var tændt, men til sidst kunne jeg sagtens have den slukket i en dag. Min tro på at få en nyre var forsvundet. Jeg kunne slet ikke overskue tanken om, at jeg skulle vente resten af mit liv, men det kunne jo være virkeligheden for mig,« siger han.

Det tredje liv

Det var dén tilværelse, der fik Theis Haubirk til at løbe ekstra stærkt hen mod Rigshospitalets hovedindgang tilbage i begyndelsen af oktober, da en ny nyre ventede på ham. Han syntes, at det var en mærkelig fornemmelse at blive lagt ind på en stue og have så stor en lykkefølelse i kroppen, samtidig med at der et andet sted var nogle, der lige havde mistet en person.

»Det var en stor wauw-oplevelse. Jeg vil virkelig gerne have, at folk forstår, at det at donere ikke bare er en ligegyldig ting. Det er noget stort, du gør for et andet menneske.«

Det var en hård opstart efter operationen, fordi nyren ikke ville samarbejde med hans krop. Men efter lidt tid blev det bedre, og Theis Haubirk kunne komme hjem og begynde det, han selv beskriver som sit tredje liv. Et liv der lige nu er markant bedre. I hele forløbet har hans positive tilgang til tilværelsen holdt ham oppe. Men når talen falder på ventelister og det danske system, er hans tålmodighed lidt anderledes:

»Jeg forstår ikke, at vi smider livsvigtige reservedele, som kan gøre så stor forskel for andre, ud, fordi vi ikke har taget stilling. Jeg har fuld respekt for, at man ikke vil donere sine organer, men det burde være et aktivt valg at melde sig fra. Så er jeg sikker på, at 90 procent ville sige ja,« siger han.

Theis Haubirk håber, at der kommer en større debat om, hvordan man på den mest optimale måde kan få flere til at donere deres organer. For han ved godt, at der er en risiko for, at han ender på ventelisten igen.

»Det kan være slut i morgen, men det er stadig vigtigt, at livet skal leves, og man skal huske at gøre tingene nu. Jeg vil blive ked af det, hvis nyren stopper med at virke, men samtidig også helt vildt taknemmelig over den tid, jeg har fået. Det har givet mig et håb,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.