Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Miljøstyrelsen: Danskerne er for nærige med solcremen

Danskerne er blevet bedre til at smøre sig ind i solcreme, men mange smører stadig alt for lidt på.

Danskerne smører for tyndt et lag solcreme på, når de opholder sig i solen Det viser en ny undersøgelse fra miljøstyrelsen. Scanpix/Brian Bergmann
Danskerne smører for tyndt et lag solcreme på, når de opholder sig i solen Det viser en ny undersøgelse fra miljøstyrelsen. Scanpix/Brian Bergmann

Når solen begynder at titte frem, har vi ofte travlt med at komme ud og suge de længe ventede d-vitaminer til os.

Men hvis vi vil undgå at blive solskoldet, så skal vi blive bedre til at smøre et tykkere lag solcreme på.

Sådan lyder opfordringen fra Miljøstyrelsen på baggrund af en undersøgelse.

Selv om danskerne er blevet bedre til at beskytte sig mod solens stråler, så er vi stadig ikke gode nok til at smøre nok solcreme på.

Det viser en undersøgelse, som Miljøstyrelsen har fået lavet.

»Generelt er vi faktisk blevet bedre til at smøre os ind siden halvfemserne, men ikke nok.«

»Undersøgelsen peger på, at vi i gennemsnit bruger mindre end en tredjedel af den mængde solcreme, der skal til for at få den solbeskyttelsesfaktor, der står på pakken,« siger Bettina Ørsnes Larsen fra Miljøstyrelsens kemikalieenhed.

Ifølge undersøgelsen er den reelle solbeskyttelse, vi får fra vores solcreme, kun faktor 2,7 i gennemsnit.

Solcremen skal nemlig have en vis tykkelse for, at man opnår den faktor, der står på pakken.

Undersøgelsen er behæftet med en vis usikkerhed på grund af den forholdsvis lille gruppe på 100 mennesker i undersøgelsen.

Men ifølge Miljøstyrelsen understreger undersøgelsen alligevel behovet for at beskytte sig mod at blive solskoldet.

Derfor er et godt råd at bruge mere solcreme, end man tror er nødvendigt, lyder det fra miljøstyrelsen.

»En god tommelfingerregel er, at man skal bruge en voksen håndfuld solcreme til en voksen krop og en børnehåndfuld solcreme til en børnekrop,« siger Bettina Ørsnes Larsen.

Hvis en solcreme skal være effektiv, skal den fordeles grundigt på huden og gerne omkring 20 minutter inden, man skal opholde sig i solen, tilføjes det.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.