Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Miljøforening: Aftale kan bremse dåsesvineri

Hvis der kommer en aftale om pant på tyske dåser i Danmark, vil det være godt nyt for naturen, mener Danmarks Naturfredningsforening, der dog vil se en aftale, før man tror på en løsning.

94.000.

Så mange pantfrie dåser bliver der årligt samlet ind i den danske natur, fortæller Danmarks Naturfredningsforening, der tror, at pant på dåser fra de tyske grænsebutikker vil betyde, at mange af aluminiumsbeholderne slet ikke havner i naturen.

»Det ser grimt ud, at dåserne ligger og sviner i naturen. Samtidig har de en meget lang nedbrydningstid. Der er også en risiko for, at eksempelvis køer spiser dåserne, når de græsser,« siger præsident Ella Maria Bisschop-Larsen fra Danmarks Naturfredningsforening.

»Vi kan undgå, at dåserne lander ude i naturen, hvor de sviner. Hvis der kommer pant på dåserne, bliver der en økonomisk interesse for at levere dåserne tilbage,« siger hun.

Præsidenten vil dog gerne se en færdig aftale mellem Danmark og Tyskland, inden hun glæder sig.

»Vi har arbejdet på det her med seks skiftende miljøministre, men de har ikke kunnet få det igennem. Nu lyder det til, at viljen er til stede i Slesvig-Holsten. Vi håber, det lykkes denne gang,« siger hun.

Aftalen er ifølge Flensborg Avis tilsyneladende klar til at blive underskrevet af regeringerne i København og Kiel. Det er ifølge avisen delstatsregeringen i Slesvig-Holsten, der med et forslag vil sætte pant og en moms på cirka 20 øre på grænsedåserne, der skal kunne leveres tilbage i det danske retursystem.

Ifølge Danmarks Naturfredningsforening bliver der i alt samlet omkring 116.000 dåser ind, hvoraf de 94.000 er købt i udlandet uden pant. De fleste af dem findes ifølge foreningen i Sønderjylland.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.