Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Milena Penkowa er sigtet for brud på lægeregler

Milena Penkowa har angiveligt behandlet og vejledt patienter, selv om hun ikke har gyldig autorisation.

Milena Penkowa tilbyder ifølge Sundhedsstyrelsen behandling mod eventuelle bivirkninger fra HPV-vaccine. Det har hun ikke autorisation til. Scanpix/Ólafur Steinar Gestsson
Milena Penkowa tilbyder ifølge Sundhedsstyrelsen behandling mod eventuelle bivirkninger fra HPV-vaccine. Det har hun ikke autorisation til. Scanpix/Ólafur Steinar Gestsson

Hjerneforskeren Milena Penkowa kan igen blive omdrejningspunktet i en retssag om hendes professionelle virke.

Ifølge Ekstra Bladet er hun sigtet i en sag, der omhandler brud på lægereglerne og på straffeloven.

Det er Sundhedsstyrelsen, der mener, at Penkowa ikke skal have lov til at drive lægevirksomhed fra sin bopæl uden den nødvendige autorisation.

Milena Penkowa tilbyder angiveligt behandling mod eventuelle bivirkninger af den omstridte HPV-vaccine.

Men ifølge paragraf 29 i loven om autorisation af sundhedspersoner og sundhedsfagligt personale skal man have gennemgået en turnusuddannelse, hvis man vil arbejde selvstændigt som læge.

Det har Penkowa ikke, og derfor blev der 14. marts foretaget en ransagning i hendes hjem.

Det fremgik af et retsmøde, der blev holdt mandag, hvor Penkowas advokat bad om at få udstedt navneforbud i sagen. Det ønske blev dog afvist.

Milena Penkowa advarer i øvrigt mod at få HPV-vaccinen, selv om Sundhedsstyrelsen anbefaler den.

Vaccinen forebygger livmoderhalskræft, men en dokumentarudsendelse på TV2 har sået tvivl om, hvor stor risikoen ved at blive syg af vaccinen egentlig er.

Den tidligere Eliteforsk-prismodtager blev i 2015 kendt skyldig i groft dokumentfalsk, men blev senere frikendt i landsretten.

Dommerne fastholdt dog, at Penkowa begik simpelt dokumentfalsk i forbindelse med nogle rotteforsøg i forbindelse med en afhandling.

Milena Penkowa er også blevet dømt for underslæb, dokumentfalsk og falsk anklage i samme sag.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.