Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Metalformand: Mine medlemmer ønsker også at komme ordentligt fra arbejdslivet til seniortilværelsen

Flere partier bejler til arbejdervælgerne, men selv om Metals Claus Jensen også prioriterer produktivitet og konkurrencedygtighed så bakker han op om Socialdemokratiet.

Claus Jensen, formand for Dansk Metal.
Claus Jensen, formand for Dansk Metal.

I Dansk Metal har man ofte udfordret den øvrige fagbevægelse, og formanden for Dansk Metal, Claus Jensen, har flere gange gået i alliance med arbejdsgiverorganisationen DI om fælles synspunkter. Men når det kommer til den politiske anbefaling er han ikke i tvivl:

Hvilket parti er bedst for dine medlemmer?

I forhold til hvad vi vedtager på vores kongres, og hvad vores medlemmer for eksempel til overenskomstforhandlingerne giver os af pejlemærker for ønsker og krav til det samfund, vi lever i, der er jeg ikke i tvivl om, at det de fleste ligger tættest på, det er Socialdemokratiet.

Mange metalarbejdere tilhører jo bedrestillede grupper. Har de overhovedet arbejderinteresser?

Det kommer an jo på, hvad man mener med arbejderinteresser. Men mine medlemmer ønsker også at komme på en ordentlig måde fra arbejdslivet til seniortilværelsen bare nu for at nævne en ting. De ønsker også at deres børn har nogle ordentlige forhold, hvis de skal frekventere de tekniske skoler og altså have en uddannelse ligesom dem selv. Så er det ikke arbejderagtigt, at synes, at vores erhvervsskoler ikke skal spares i stykker, og er det ikke arbejderagtigt, at synes, at man skal kunne gå ind i en seniortilværelse på en værdig måde? Uden at man behøver blive ydmyget de sidste år, fordi man måske ikke kan klare sig helt frem til pensionsalderen. Alle sådan nogle holdninger har mine medlemmer jo typisk.

Er der fælles interesser for arbejdervælgere?

Det er meget bredt defineret. Det er jo dem, der har et job, men der er også stor forskel på, hvad de vil. De fleste af mine medlemmer arbejder jo i den private sektor på virksomheder, der typisk eksporterer. Så for vores medlemmer er det også vigtigt, at vi er konkurrencedygtige i Danmark, ellers smutter industrijobbene jo. Og der er ikke nogen ny chance, hvis ikke vi er konkurrencedygtige, så flytter virksomhederne eller lukker. Det er også derfor, vi går så meget op i produktivitet, hvor man nok kan sige, at det er mærkeligt, at en fagforening gør det. Men det er jo pinedød nødvendigt, hvis vi vil sørge for at vores medlemmer, de har arbejde.

Oplever I interessen fra partierne som reel - lytter partierne til jer?

Partierne indretter sig jo efter, hvad vælgerne i det her land gerne vil have - herunder vores medlemmer, og det er jo klart, at de der har kræfter, og de der forsøger at sige noget, der er seriøst, dem bliver der lyttet til.

Du har tidligere talt på et Venstre-landsmøde. Betyder partifarven i regeringen mindre for Dansk Metal?

Jeg taler på en hvilken som helst talerstol, så længe jeg kan få lov at sige det, jeg vil. Det tror jeg, er den forventning mine medlemmer har til mig. At uanset hvor så skal jeg gå op og kæmpe for de synspunkter, vores organisation har, og vores medlemmer har. Og så er jeg ligeglad med, hvor den talerstol står.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.