Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Merkel foreslår ændring af europæisk asylpolitik

Ifølge den tyske kansler er det på tide at revidere det europæiske asylsystem, der fører til skæv fordeling af asylansøgere i EU-landene. Helle Thorning-Schmidt afviser imidlertid, at der er behov for ændringer.

Der skal gøres noget ved den stærkt uligevægtige fordeling af asylansøgere mellem EU-landene, lyder det fra den tyske kansler, Angela Merkel, efter torsdagens hasteindkaldte EU-topmøde om den afrikanske bådflygtningekrise. Mere konkret vil hun tage livtag med den såkaldte Dublin III-forordning, som juridisk binder asylansøgere til deres ankomstland.
Der skal gøres noget ved den stærkt uligevægtige fordeling af asylansøgere mellem EU-landene, lyder det fra den tyske kansler, Angela Merkel, efter torsdagens hasteindkaldte EU-topmøde om den afrikanske bådflygtningekrise. Mere konkret vil hun tage livtag med den såkaldte Dublin III-forordning, som juridisk binder asylansøgere til deres ankomstland.

BERLIN: Uanset om EU forbedrer grænsekontrollen i Middelhavet, må Europa indstille sig på et stigende antal asylansøgere fra Afrika. Alene derfor kan det blive nødvendigt at ændre på den fortsat stærkt uligevægtige fordeling af asylansøgere mellem EU-landene.

Sådan lyder beskeden fra den tyske kansler, Angela Merkel, efter torsdagens hasteindkaldte EU-topmøde om den afrikanske bådflygtningekrise. Her fremlagde Merkel forslag om at revidere det europæiske asylsystem.

»Dublin-reglerne må ændres,« lød det fra Merkel med reference til den såkaldte Dublin III-forordning, som juridisk binder asylansøgere til deres ankomstland. På længere sigt foreslår Merkel et pilotprojekt, hvor EU-lande frivilligt forpligter sig til at modtage asylansøgere efter en hidtil uspecificeret kvoteordning, der blandt andet tager højde for de enkelte landes befolkningstal og økonomiske ydeevne.

Uenig med Thorning

Dermed er den tyske kansler umiddelbart uenig med Danmarks statsminister, Helle Thorning-Schmidt (S), som hun besøger i København på tirsdag. Forud for torsdagens topmøde afviste Thorning behovet for at ændre på EUs asylregler, selv om dansk deltagelse i et pilotprojekt muligvis vil reducere antallet af asylansøgere i Danmark.

I stedet opfordrer statsministeren til en gennemgribende forbedring af asylprocedurerne i de sydeuropæiske ankomstlande.

»Hvis der er en systemfejl, handler det dybest set om, at de mange mennesker, der kommer, ikke bliver registreret korrekt. Det vil Danmark også gerne bidrage til,« siger hun til Ritzau.

I 2014 lå Danmark med 2,6 asylansøgere pr. 1.000 indbyggere nummer fem på listen over EU-lande, der modtager flest flygtninge. Sverige er nummer 1 med 8,4 asylansøgere. Derefter følger Ungarn (4,3), Østrig (3,3), Malta (3,2), Danmark (2,6) og Tyskland (2,5).

Kritik fra Amnesty

Foruden Merkels opfordring til omfordeling af asylansøgere var det ikke just nye løsningsforslag, der prægede torsdagens topmøde om flygtningekrisen i Middelhavet. EU-lederne vedtog blandt andet at tredoble midlerne til søoperationen Triton, der i modsætning til det tidligere Mare Nostrum-program har et begrænset operationsområde nær de europæiske kyststrækninger.

Derudover overvejer EU en militærindsats mod menneskesmuglere i Libyen, herunder beslaglæggelse og destruktion af smuglerbåde.

»Vi ønsker at fratage menneskesmuglerne grundlaget for deres kyniske forretningsmodel,« sagde Merkel. En militær operation vil efter alt at dømme påkræve godkendelse i FNs Sikkerhedsråd, hvor Rusland med overvejende sandsynlighed vil modsætte sig.

Flere menneskerettighedsorganisationer har kritiseret torsdagens møderesultat som utilstrækkeligt. Amnesty International betegner EU-ledernes beslutning om at øge midlerne til Triton som en måde »at redde ansigt på, men ikke som en måde at redde menneskeliv«.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.