Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mere hvidt vejr i vente: Hagl, torden og sne på vej

Søndag morgen stod mange danskere i det sydøstlige Jylland op til sne og vintervejr.

ARKIVFOTO.
ARKIVFOTO.

Kalenderen skriver april, og forårsblomsterne er i fuldt flor. Derfor var det en overraskelse for mange danskere i det sydøstlige Jylland at vågne op til sne søndag morgen.

Særligt omkring Lillebælt og Kolding-området var der regulært vintervejr fra morgenstunden med frost og snefald. Hos DMI er nattens og morgenens nedbør målt til at være tre millimeter, men nedbøren er faldet som tøsne, og det fylder mere, forklarer DMIs vagtchef Mette Wagner.

Derfor beretter folk i områderne om 5, 10 og lokalt op til 15 centimeter sne.

»Vi er vågnet op til en smuk vinterlig morgen især i området omkring Kolding, Fredericia, Vejle og Lolland-Falster, hvor der har været et pænt lag sne. Sneen er næsten væk nu de fleste steder. Lolland-Falster har stadig noget liggende, men vi forventer, at det i løbet af dagen er forsvundet,« siger Mette Wagner til Berlingske.

Hvis man vil ud at kælke eller lave sneengle, skal man derfor skynde sig at trække børnene i flyverdragter, før sneen er helt væk.

Sneen skyldes kraftige byger især over de sydlige og vestlige dele af landet. Da temperaturen flere steder i natte- og morgentimerne lå under frysepunktet, gav det sneen lov til at lægge sig som en vinterdyne.

Hvad der var en snevejrsmorgen for nogle danskere, var en flot og solskinsrig forårsmorgen for andre. Snevejret er det seneste på året, der er registreret i Danmark siden 3. maj 2011. Det skriver TV2 Vejret.

»Resten af dagen i dag bliver bygevejr ligesom i går, og det vil efterhånden sprede sig til hele landet. Lokalt kan bygerne være med hagl og torden, og der kan også komme slud og tøsne. Vi forventer, at bygerne ebber ud til aften og i løbet af nattetimerne,« siger Mette Wagner.

Til spørgsmålet om, hvorvidt sommeren er lige om hjørnet, må Mette Wagner skuffe.

»Vi får ikke sol, sommer og varme på mandag. De næste to dage vil der være en del skyer og byger mest som regn, men lokalt også som slud. Der kommer et lavtryk ind over os, som hygger sig et par dage og holder ferie ind over Danmark,« siger hun.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.