Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Menneskerettighedernes vagthund snerrer af Trump: Nordkoreanerne lider, mens du taler

Aftalen mellem Trump og Kim Jong-un er dårligt nyt for de undertrykte nordkoreanere, mener Amnesty International.

Amnesty International kritiserer præsident Donald Trump for at glemme menneskerettighederne.
Amnesty International kritiserer præsident Donald Trump for at glemme menneskerettighederne.

Donald Trump missede muligheden for at dæmme op for de uhyrligheder, som borgerne i Nordkorea lider under. Dermed har den aftale, som USAs præsident, Donald Trump, og Nordkoreas diktator, Kim Jong-un, indgik tirsdag, en væsentlig mangel, mener Stinne Bech, policy-chef hos Amnesty International.

»Det er skuffende, at aftalen ikke nævner menneskerettigheder, fordi der er så alvorlige problemer med dem i Nordkorea,« siger Stinne Bech.

Hun tilføjer, det er »bedre end ingenting«, at de to statsledere i Singapore diskuterede spørgsmålet om menneskerettigheder, men beklager, at det ikke kom med i slutdokumentet og dermed fik mere forpligtende karakter.

Nordkorea er et notorisk lukket land, og i 2014 begyndte FN et større arbejde for at få indblik i forholdene på baggrund af bl.a. satellitfotos og vidnesbyrd fra afhoppere. Kommissionen fastslog ifølge DR, at mellem 80.000 og 120.000 blev holdt fanget i de lejre, som styret ellers havde påstået var under afvikling.

Masser af problemer, men ikke ét ord

Det fremgår også af FN-rapporten, at hundredtusindvis af fanger er omkommet i lejrene gennem de sidste årtier. Og at bevidst udsultning, hårdt tvangsarbejde, offentlige henrettelser, tortur og voldtægter er dele af dagligdagen i Nordkorea.

»De menneskerettighedskrænkelser, som vi specifikt har kritiseret, er fængselslejrene. Der er heller ingen adgang til information og ingen ytringsfrihed. Sult er et problem i det fattige nordkoreanske samfund. Der er masser at tage fat på, og vi havde gerne set, at det var nævnt med bare én sætning,« siger Stinne Bech.

På et pressemøde tirsdag betonede Donald Trump, at han og Kim Jong-un diskuterede menneskerettigheder indgående.

»Vi diskuterede det i dag, ret heftigt … Vi kommer til at gøre noget ved det. Det er slemt mange steder,« sagde præsidenten.

»Det burde have været en kritik i den situation,« siger Stinne Bech:

»Diplomati er en god ting. Men de klappede hinanden på skulderen, og de voldsomme menneskerettighedskrænkelser, der foregår i Nordkorea blev ikke nævnt. Det burde Trump have gjort.«
      

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.