Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mediekommentator forudser ny rolle til Christian Jensen

Chefredaktøren på Politiken får ikke samme opgaver som Bo Lidegaard og hans forgængere, vurderer Lasse Jensen.

København: Tiderne skifter. Også på dagbladet Politiken. Derfor får Christian Jensen en anden rolle som chefredaktør, end hans forgængere de sidste mange år har haft.

Det vurderer Lasse Jensen, der er mediekommentator og blandt andet har været vært for DR1s program "Mennesker og Medier".

- Der er et klart skift, så vidt jeg kan se. Den øverste ledelse har sagt, at de vil ikke have en chefredaktør, der sidder i fjernsynet. De vil have en journalistisk chefredaktør, siger han.

Christian Jensens tre seneste forgængere - Herbert Pundik, Tøger Seidenfaden og Bo Lidegaard - har ifølge Lasse Jensen i højere grad været aktive debattør, mere end de har brugt kræfter på avisens indhold.

- Det var specielt udtalt med Tøger Seidenfeiden men også i en vis grad med Bo Lidegaard. De blev ansat, fordi de var dem, de var. Det var i mindre grad, fordi man troede, at de kunne ændre avisen, siger Lasse Jensen.

- Skiftet signalerer først og fremmest, at Politiken er i en hel anden situation, end Politiken har været i de første 100 år af dens levetid.

Avisen har ifølge Lasse Jensen ikke det økonomiske sikre grundlag, det tidligere har haft.

- Jeg tror ikke, at det handler så meget om personerne, som det handler om tiderne.

Udfordringen for avisen er ifølge Lasse Jensen ikke nødvendigvis den journalistiske kvalitet men i højere grad at lokke kunder i butikken på internettet.

- Måske er det fejlagtig at tro, at chefredaktøren kan ændre det. Christian Jensen er en fantastisk dygtig journalist og en rigtig dygtig redaktionel leder. Men er det der, man skaber fremgang, spørger Lasse Jensen retorisk.

- Eller er det digitale omlægninger for at modstå de ændringer, der sker i brugeradfærden? Kan man gøre det alene på journalistisk kvalitet? Jeg ville ønske, at det var sådan, men det tror jeg ikke.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.