Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Medie: Slut med den bærbare om bord på fly fra Europa til USA

Amerikanerne er angiveligt ved at udvide et forbud med bl.a. bærbare computere til også at gælde i kabiner på alle fly fra Europa til USA, efter at de allerede har indført et lignende forbud fra en række lufthavne i Mellemøsten og Afrika.

Amerikanerne frygter, at bl.a. bærbare computere i kabiner om bord på fly kan blive brugt til terror.
Amerikanerne frygter, at bl.a. bærbare computere i kabiner om bord på fly kan blive brugt til terror.

Myndighederne i USA er angiveligt klar til at indføre et forbud mod, at passagerer har computere med i kabinen på alle fly fra Europa til Staterne.

Det kommer, efter at amerikanerne for at par måneder siden indførte et forbud mod bl.a. computere og tablets om bord på fly til USA fra ti lufthavne i Mellemøsten og Nordafrika.

Storbritannien har siden indført et lignende kabineforbud fra landene Tyrkiet, Libanon, Jordan, Egypten, Tunesien og Saudi-Arabien. Med på amerikanernes sorte liste er også Kuwait og Marokko.

Det amerikanske forbud rettet mod Nordafrika og Mellemøsten gælder følgende udstyr: Bærbare computere, tablets, ebogslæsere, digitalkameraer, bærbare DVD-afspillere, elektroniske enheder større end en smartphone og bærbare printere og scannere.

Oplysninger om det nye tiltag stammer fra mediet The Daily Beast, der har informationerne fra unavngivne, europæiske sikkerhedskilder.

Ifølge The Daily Beast vil amerikanske Department of Homeland Security (DHS) offentliggøre det nye forbud senere I dag.

Det er uklart, om det europæiske forbud kun vil gælde bærbare computere.

De nye regler kommer, fordi amerikanerne frygter, at terrorister er blevet i stand til at rigge bl.a. computere til, så de kan bruges som eksplosiver. Med nok sprængkraft til, at et fly i luften vil styrte ned.

DHS oplyser i en skriftlig kommentar til The Daily Beast, at »der ikke er truffet endelig beslutninger om at udvide forbuddet til også at gælde større elektroniske genstande i flykabiner«.

»Men, det er under overvejelse,« hedder det.

Men hvis elektronisk udstyr i stedet skal gemmes af vejen i flyenes lastrum, kan det også udgøre en sikkerhedstrussel. Ifølge The Daily Beast er der frygt for, at de såkaldte lithium-ion-batterier i bl.a. computere kan selvantænde i lastrum og udløse brand, der vil være vanskelig at slukke.

Amerikanske Federal Aviation Administration (FAA) oplyser, at der sidste år blev registreret 33 tilfælde, hvor passagerers elektronik brød i brand under flyvning. I tre af tilfældene var det computere, i to andre i tablets.

To af de mere alvorlige tilfælde skete om bord Delta Airlines-fly, skriver The Daily Beast. Således måtte personalet på en flyvning fra Honolulu til Atlanta i december 2016 bruge fem brandslukkere for komme en brand til livs udløst af en bærbar computer. Efterfølgende blev computeren lagt i en isspand og dækket med is.

Talsperson for SAS, Randi Baasch, oplyser, at SAS »er opmærksom« og »følger situationen tæt for at kunne være klar«.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.