Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Medie: Omar El-Hussein fik lov at omgås IS-sympatisør i fængslet

Inden Omar El-Hussein udførte terrorangrebet i København, blev han angiveligt så radikaliseret under sit ophold i danske fængsler, at han talte om at tage til Syrien og kæmpe. Kriminalforsorgen blev advaret flere gange.

ARKIVFOTO. Omar Abdel Hamid El-Hussein.
ARKIVFOTO. Omar Abdel Hamid El-Hussein.

Nye oplysninger er kommet frem i sagen om den nu afdøde 22-årige Omar El-Hussein, der stod bag terrorangrebet i København 14.-15. februar.

TV 2 Nyhederne har haft adgang til en fortrolig redegørelse fra Rigsadvokaten, som afslører, at fængselsbetjente hele tre gange indberettede til Kriminalforsorgen, at de have en mistanke om, at Omar El-Hussein blev radikaliseret, mens han sad varetægtsfængslet for et voldsomt knivoverfald begået inden terrorangrebet.

I en mail sendt til Kriminalforsorgen i august 2014 står der ifølge TV 2 Nyhederne:

»Omar udviser ekstreme holdninger.«

En måned senere lyder en ny advarsel:

»Hans ekstremisme skærpes.«

25. september indberettes så følgende:

»Det forlyder i dag, at Omar skulle have udtalt sig om, at han vil tage til Syrien for at kæmpe, når han bliver løsladt. Udtalelserne er ikke bekræftet.«

Ifølge redegørelsen er denne indberetning den første, der finder vej til Politiets Efterretningstjeneste (PET).

Advarslerne om Omar El-Husseins ekstreme holdninger fik dog ingen indflydelse på, hvilke personer han siden sås med i fængslet. Således fik den 22-årige såkaldt »cellefællesskab« med en anden 21-årig mand, der åbenlyst sympatiserede med terrororganisationen Islamisk Stat (IS), skriver TV 2 Nyhederne.

Formanden for Fængselsforbundet, Kim Østerbye, kalder de nye oplysninger i sagen for absurde, og han mener, at det er »fuldkommen rablende sindssygt«, hvis man har sat to radikaliserede fanger sammen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.