Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politi har anholdt mistænkt for økseoverfald og røveri

Siden lørdag har politiet haft en intens jagt efter en 29-årig mand. Mandag er han anholdt i København.

Nordsjællands Politi bekræfter natten til tirsdag, at det var den eftersøgte Mohamed Abdelkader Salem Al-Tamimi, som mandag aften kort før klokken 22 blev anholdt i København.

Han er sigtet for drabsforsøg i Birkerød 17. februar og et bankrøveri i Ringsted to dage senere.

Der bliver holdt grundlovsforhør tirsdag ved retten i Lyngby, oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Anholdelsen af den 29-årige mand forløb uden problemer. Det fremgår ikke af meddelelsen, hvor den mistænkte blev pågrebet, men ifølge DR Nyheder var det på et hotel i hovedstaden.

Politiet har haft gang i en massiv eftersøgning af manden, siden et 19-årigt par lørdag aften blev overfaldet på en Circle K-tankstation i Birkerød cirka 21.30.

De blev ramt i hovedet og overkroppen, men blev begge efterfølgende meldt uden for livsfare.

Mandag var samme mand formentlig på spil igen. Politiet oplyste mandag, at det arbejder ud fra en teori om, at det var den 29-årige, som mandag røvede Danske Bank på Torvet 6 i Ringsted.

Politiet fik meldingen om røveriet klokken 12.26. Her truede en gerningsmand med en kniv og fik udleveret et beløb, som han lagde i en gul Netto-pose.

Herfra flygtede han i en sølvgrå Hyundai Getz fra 2003 med registreringsnummer VJ 57 665. Bilen blev søndag omkring klokken 22.35 stjålet fra Frederikssundsvej i Københavns Nordvestkvarter.

Ifølge vidner på stedet kørte flugtbilen ad Bøllingsvej mod sygehuset og herfra videre i ukendt retning.

Politiet meldte efter økseoverfaldet ud, at den 29-årige betragtes som farlig. Derfor har det advaret folk med at kontakte ham.

Flere medier har talt med den eftersøgtes far. Han har oplyst, at sønnen for ti dage siden blev løsladt efter at have afsonet en dom på fængsel i tre år for røveri.

Efter løsladelsen boede han hos sine forældre i Birkerød. Men faren kunne knapt genkende sønnen. Han havde tabt sig, var bange og ikke sig selv længere.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.