Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Medarbejdere på psykiatrisk hospital slog alarm 1.262 gange på et år

1.262 gange. Så tit trykkede de ansatte på det psykiatriske hospital i Risskov ved Aarhus nødalarm på bare et enkelt år. Det viser en registrering af hospitalets alarmlog fra juni 2015 til juni 2016 ifølge Avisen.dk.

Arkivfoto. 1.262 gange. Så tit trykkede de ansatte på det psykiatriske hospital i Risskov ved Aarhus nødalarm på bare et enkelt år. Det viser en registrering af hospitalets alarmlog fra juni 2015 til juni 2016 ifølge Avisen.dk.
Arkivfoto. 1.262 gange. Så tit trykkede de ansatte på det psykiatriske hospital i Risskov ved Aarhus nødalarm på bare et enkelt år. Det viser en registrering af hospitalets alarmlog fra juni 2015 til juni 2016 ifølge Avisen.dk.

Nødalarmen er en såkaldt personalarm, der bliver brugt, hvis en medarbejder føler sig truet. Når alarmen går, slipper omkring 12 andre medarbejdere, hvad de har i hænderne og løber så hurtigt, de kan, mod den kollega, der har tilkaldt hjælp.

De mange alarmer er en indikator på, at der ikke er personale nok i hverdagen til at klare de vanskelige situationer, der kan opstå, mener psykiater Anne Lindhardt, der er Psykiatrifondens formand. Og når alarmerne bimler, påvirker det personalet, understreger hun.

»Det er jo klart, at enhver alarmsituation er en situation, hvor man ikke ved, hvad det handler om, og det vil sige, at man kommer i et alarmberedskab«, siger hun til Avisen.dk.

Men når situationerne løber løbsk på de psykiatriske afdelinger, er det ikke alene skidt for personalet, pointerer hun.

»Det er i højeste grad også skidt for patienter og medpatienter. Det er med til, at forholdene på afdelingen bliver præget af uro og uforudsigelighed, og det er ikke godt. Det er virkelig en hæmsko for at udøve god psykiatrisk behandling for folk, der har det skidt, og som kan blive meget oprevet«, siger Anne Lindhardt.

Pulsen stiger, hver eneste gang, der går en alarm, og derfor presser de utallige alarmopkald det psykiske arbejdsmiljø på hospitalet, fortæller fællestillidsrepræsentant og plejer Jesper Priskorn.

»Hver gang, der går en alarm, påvirker det samtlige medarbejdere. Man får et chok, fordi den har så skarp og høj en lyd. Man får jo sådan en adrenalinreaktion, for man smider, hvad man har i hænderne og løber«, siger han.

Selvom der på et år forekom mere end tusind alarmer, var det kun 787, der blev gennemført. De resterende blev afblæst, fordi der enten var tale om en fejlalarm, eller at problemet var løst, da kollegaerne kom.

Det er klart, at det påvirker personalet, når der lyder en høj alarm, lyder det fra Bent Hansen (S), der er formand for Danske Regioner og regionsrådsformand i Region Midtjylland, som Risskov hører under. Og derfor skal alarmerne bruges med omhu, fastslår han.

»Det er farligt at bruge for lidt, men det er ikke særlig godt, hvis de bliver brugt for meget. Men hvad niveauet skal være, det går jeg ud fra, at dem, der har den faglige viden, vurderer«, siger regionsformanden.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.