Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mary ryger ud af Danmark efter 32 år: »De prøver at smide mig ud af mit hjem. Jeg føler mig dansk, så jeg er ret deprimeret«

Mary Stewart Burgher bliver smidt ud af Danmark efter 32 år i København. Det skriver TV2 Lorry.

Mary Stewart Burgher bliver nu smidt ud. 32 år i landet har ikke givet hende tilstrækkelig tilknytning til landet, lyder begrundelsen. Foto: Privat
Mary Stewart Burgher bliver nu smidt ud. 32 år i landet har ikke givet hende tilstrækkelig tilknytning til landet, lyder begrundelsen. Foto: Privat

60-årige Mary Stewart Burgher har boet i København i 32 år. Men det ser nu ud til, at det snart kan være slut. Udlændingestyrelsen har nemlig vurderet, at hendes tilhørsforhold til Danmark ikke er stærkt nok. Det skriver TV2 Lorry torsdag.

»De prøver at smide mig ud af mit hjem. Jeg føler mig dansk, så jeg er lige nu ret deprimeret og bange for, hvad der skal ske,« siger Mary Stewart Burgher til TV 2 Lorry.

Mary Stewart Burgher taler dansk, og har boet i København i mere end halvdelen af sit liv. Efter mere end halvandet års behandlingstid har Udlændingestyrelsen besluttet, at Mary har indtil 9. april til at forlade landet.

Mary Stewart Burgher har arbejdet hos WHO, har optjent en god pensionsopsparing og købte i 90'erne en lejligheder, der i dag er betalt ud.

»Det gør ondt, hvis jeg skal forlade mine skønne venner, mit netværk, min lejlighed, og mine to katte, og i det hele taget hele mit liv,« siger hun.

Nu har Mary Stewart Burghers advokat har anket dommen, og imens håber hun ikke, at hendes liv bliver revet væk under hende.

Advokaten og Mary Stewart Burgher vil tage sagen hele vejen til Strasbourg, lyder det fra advokaten Poul Hauch Fenger, ifølge TV2 Lorry.

»Efter vores opfattelse er det her afslag et brud på Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, som handler om ret til respekt for privatliv. Man har en ret til at kunne opretholde privatlivet, når man i særdeleshed har været i Danmark i 32 år,« siger Poul Hauch Fenger til TV 2 Lorry.

Det er de familiemæssige relationer, der har været udslagsgivende for Udlændingestyrelsens beslutning. Mary Stewart Burgers nærmeste familie er en bror og søster, der begge bor i Houston i USA. Hun har aldrig været gift, og hun har ikke børn.

Berlingske har set brevet med afslag på opholdstilladelse fra Udlændingestyrelsen.

»Udlændingestyrelsen har givet dig afslag, fordi der ikke er ganske særlige grunde, der taler afgørende for at give dig opholdstilladelse efter bestemmelsen,« lyder det blandt andet.

»Det er vores vurdering, at du ikke samlet set har opnået en sådan tilknytning til Danmark, der kan begrunde, at du gives opholdstilladelse efter bestemmelsen (§ 9 c, stk. 1 i udlændingeloven om »ganske særlige grunde«, f.eks. hensyn til familiens enhed, red.),« står der videre.

Advokaten er lodret uenig i konklusionen.

»Hun har netop meget tilknytning til Danmark. Hun har boet her i Danmark i 32 år, hun har arbejdet, hun har mange venner og netværk, og så har hun været aktiv i foreningslivet i mange år,« siger Poul Hauch Fenger til TV2 Lorry.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.